Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Syrien-kriger får lukkede døre af frygt for sikkerhed

Københavns Byret skal afgøre, om det er i orden at tage passet fra ung kvinde, der har været i Syrien og Irak for at bekæmpe Islamisk Stat.

Portræt af Danske Joanna Palani, der har været i Irak og Syrien for at kæmpe mod Islamisk Stat.
Portræt af Danske Joanna Palani, der har været i Irak og Syrien for at kæmpe mod Islamisk Stat.

En ung kurdisk kvinde frygter for sin sikkerhed, hvis detaljer om hende kommer frem i Københavns Byret.

Det siger hendes advokat tirsdag i den første retssag om politiets indgreb over for personer, som mistænkes for at deltage i væbnede konflikter i udlandet.

Joanna Palani har fået frataget sit pas, ligesom politiet har forbudt hende at forlade Danmark i et år.

Både i Syrien og Irak har hun angiveligt deltaget i kurdernes kampe mod Islamisk Stat. Og det indebærer, at hun ifølge politiet kan være til fare for statens sikkerhed.

Retsmødet tirsdag begynder med, at advokat Thorkild Høyer forlanger dørlukning.

- Der skal fremlægges oplysninger, som kan indebære en trussel mod min klients sikkerhed, siger advokaten.

Hvad det nærmere går ud på, får journalister og andre tilhørere ikke besked om. Efter en halv times tid bestemmer dommer Karen Duus Mathiesen, at dørene lukkes, når Joanna Palani og en anden person afgiver forklaring.

Kvindens sag har været vidt og bredt omtalt i medierne.

BT, Berlingske og Politiken er blandt de medier, som har bragt store reportager om gymnasieeleven, der forlod Danmark for at deltage i kurdernes væbnede kamp.

Desuden er der på Facebook fotos af hende i uniform og med våben. Og netop hendes optræden i aviserne og opslagene på Facebook indgår i politiets begrundelse for indgrebet.

Det fortæller Københavns Politis repræsentant, Rikke Skov Bonde, da hun gennemgår sagen.

Et afgørende spørgsmål er tilsyneladende, om hun har kæmpet for YPG, der er tilknyttet PKK, som står på terrorlisterne.

Dette er hun blevet citeret for i interviews. Her har hun oplyst at have været med i YPJ, som er den kvindelige afdeling af YPG.

Men senere har hun og advokat Høyer sagt, at hun derimod har deltaget i de kurdiske Peshmerga-styrkers indsats. Advokaten har sagt, at politiet har taget fejl.

Politiets forbud skyldes, at politiet tror, at Joana Palani vil deltage i en væbnet konflikt i udlandet. Og at dette kan indebære en fare for Danmarks sikkerhed.

Ændringen af pasloven er især sket med henvisning til radikaliserede unge, der drages af for eksempel Islamisk Stat. Og det er netop den fjende, Palani ifølge eget udsagn ønsker at kæmpe imod.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.