Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk studerende sagsøger New York for 48 mio. kroner

Malthe Thomsen, der sidste år blev renset for pædofilianklager i New York, vil have politiet til at ændre procedure for kontroversielle afhøringsmetoder.

Malthe Thomsen, der har siddet fængslet i USA, vendte torsdag hjem.
Malthe Thomsen, der har siddet fængslet i USA, vendte torsdag hjem.

13. november sidste år blev den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen løsladt, efter anklagemyndigheden i New York måtte droppe alle anklager mod ham om at have krænket børnehavebørn.

Nu søger han erstatning for de fem måneder, hvor han dels var tilbageholdt i fængslet Rikers Island og dels var iført GPS-lænke på Manhattan. Det skriver DR Nyheder, som har fået indblik i det 46 sider lange sagsanlæg, hvori Malthe Thomsen kræver syv millioner dollar - svarende til cirka 48 millioner kroner.

Derudover forlanger han en ændring af politiets procedure i forbindelse med afhøringer af mistænkte.

Malthe Thomsen blev anklaget for misbrug af børnehavebørn i den institution, hvor han var praktikant, og under politiets afhøringer tilstod han. Men både han og hans forsvarer har fra sagens begyndelse hævdet, at tilståelsen var falsk.

Den pågældende børnehave gennemførte efterfølgende en undersøgelse af påstandene mod Malthe Thomsen, og ifølge den interne undersøgelse var der intet at klandre den 22-årige dansker for. Og det har domstolen altså siden givet børnehaven ret i.

Ifølge DR Dokumentaren »Anklaget i New York« blev kun det sidste forhør af Malthe Thomsen videofilmet. Derfor forlanger han i sit sagsanlæg, at staten New York fremover videofilmer samtlige afhøringer.

»Vi synes rent ud sagt, at det er noget svineri, at de stadig ikke optager afhøringer af mistænkte på politigården. Der er stor risiko for falske tilståelser, når de bliver afhørt under REID-metoden,« siger forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen, der kører erstatningssagen for Malthe Thomsen, til DR Nyheder.

Hun refererer til den omdiskuterede afhøringsteknik REID, hvor politiet bevidst går efter at nedbryde den sigtede for at få ham til at erkende skyld.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.