Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk statsborger udleveres til Rwanda i sag om folkedrab

Retten i Hillerød er enig med Rigsadvokaten i, at en 50-årig mand godt kan udleveres til Rwanda.

Retten i Hillerød har tirsdag besluttet at udlevere en dansk statsborger, som er anklaget for folkedrab i Rwanda.
Retten i Hillerød har tirsdag besluttet at udlevere en dansk statsborger, som er anklaget for folkedrab i Rwanda.

En 50-årig dansk statsborger skal udleveres til Rwanda, hvor han er anklaget for at have deltaget i folkedrabet i 1994.

Det har Retten i Hillerød tirsdag eftermiddag besluttet.

»Udleveringen til strafforfølgelse er ikke i strid med udleveringsloven, ligesom en udlevering ej heller er i strid med de relevante bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« siger retsformand Jens Berg.

Afgørelsen er helt i tråd med, hvad Rigsadvokaten kom frem til i efteråret 2017. Her vurderede Rigsadvokaten, at man godt kunne udlevere den nordsjællandske mand til retsforfølgelse i Rwanda.

Den 50-årige mand, der kom til Danmark i 2001, nægter anklagerne, og han indbragte Rigsadvokatens afgørelse med det samme for retten.

Men det fik han altså ikke noget ud af i første omgang.

Mandens advokat, Bjørn Elmquist, oplyser nemlig, at kendelsen ved Retten i Hillerød kæres til landsretten.

Manden er i sit tidligere hjemland tiltalt for at have deltaget i en stribe forbrydelser, da cirka 800.000 mennesker, især tutsier og moderate hutuer, i 1994 blev slået ihjel.

Den 50-årige fik dansk statsborgerskab for lidt over tre år siden. Han har fire børn og er aktiv i en baptistkirke.

Sagen har været længe undervejs. Det var helt tilbage i 2014, at Rwanda bad Danmark om at få manden udleveret. Men først i maj 2017 - efter mere end to års undersøgelser og overvejelser, blev manden anholdt af dansk politi.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.