Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk statsborger risikerer udlevering til Rwanda: Anklaget for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden

En 49-årig dansk statsborger blev onsdag varetægtsfængslet fire uger ved Retten i Hillerød. Årsagen er, at det afrikanske land Rwanda kræver ham udleveret under anklager om at have deltaget i folkedrabet og for at have begået forbrydelser mod menneskeligheden.

(FILES) A file picture taken on April 4, 2014 shows human skulls exhibited at the Genocide memorial in Nyamata, inside a Catholic church where thousands were slaughtered during the 1994 genocide in Rwanda. Examining magistrates ordered two former Rwanda's burgomasters to stand trial in front of the Assizes Court for their alleged participation in the 1994 genocide, on May 30, 2014 in Paris. AFP PHOTO / SIMON MAINA
(FILES) A file picture taken on April 4, 2014 shows human skulls exhibited at the Genocide memorial in Nyamata, inside a Catholic church where thousands were slaughtered during the 1994 genocide in Rwanda. Examining magistrates ordered two former Rwanda's burgomasters to stand trial in front of the Assizes Court for their alleged participation in the 1994 genocide, on May 30, 2014 in Paris. AFP PHOTO / SIMON MAINA

Folkedrab og forbrydelser mod menneskeligheden. Det var de usædvanlige anklager ved Retten i Hillerød onsdag, hvor en 49-årig dansk statsborger blev varetægtsfængslet fire uger. Manden selv nægter sig skyldig i anklagerne og protesterede over varetægtsfængslingen.

Manden, der blev dansk statsborger i 2014, men som kommer fra Rwanda, er blevet begæret udleveret af det lille afrikanske land for sin rolle i det i folkedrab, der kostede mere end 800.000 mennesker livet i 1994.

Onsdag blev det besluttet, at han skal tilbringe de næste fire uger i Hillerød Arrest, så han hverken kan flygte eller påvirke sagens vidner inden han eventuelt skal udleveres til myndighederne i Rwanda, der kræver manden fængslet på livstid.

Ved grundlovsmødet kom det frem, at den 49-årige mand er tiltalt for at have deltaget i massakre ved både en kirke såvel som et universitet i Rwanda, som kostede mere end 1000 mennesker livet. Manden er desuden tiltalt for at have banket en ældre Tutsi-kvinde ihjel med en kølle under folkedrabet.

Anklager, der ifølge anklageskriftet fra Rwanda, vil kunne betyde, at manden skal tilbringe resten af sit liv i et rwandisk fængsel, hvis han bliver udleveret og siden fundet skyldig.

Under grundlovsforhøret, hvor dommeren blot skulle tage stilling til, om den 49-årige mand skulle varetægtsfængsles, forklarede anklageren, at Rwanda i 2007 afskaffede dødsstraf. Alligevel gav manden selv udtryk for, at han mente det ville blive enden på hans liv, hvis han blev udleveret til sit fødeland.

»Hvis man her i Danmark beslutter, at jeg skal sendes tilbage til Rwanda, vil jeg acceptere det. Hvis jeg bliver sendt til Rwanda, er det for at dø. Men så er det fordi, det er blevet min tid til at dø. Hvis Vorherre beslutter, at jeg skal til Rwanda, så skal jeg til Rwanda. Jeg ved at Gud ikke vil tillade det,« sagde manden selv via sin tolk i retten.

Udsat for et komplot

Den 49-årig mand forklarede derimod selv, at anklagerne om forbrydelser mod menneskeheden og deltagelsen i folkedrabet i 1994 kommer, fordi han i 2012 gjorde sig uvenner med regeringen i Rwanda. Her var han indkaldt som vidne i en sag ved FN’s domstol i Arusha, Tanzania, der er sat til at kigge på folkedrabet for 23 år siden.

Ifølge mandens egen forklaring, hævner Rwanda sig nu, fordi han dengang vidnede til fordel for en militærmand, der stod anklaget for at have taget del i blodsudgydelserne, der kostede en stor del af befolkningen livet.

»Anklageren sagde, at hvis jeg fortsatte med at forsvare folk, der havde begået folkemord, så skulle jeg bare vide, at det, der starter nu, også ventede mig,« sagde manden, der ligeså sagde, at han var bange, da han forlod Tanzania.

Om et sådan komplot faktisk er bevæggrunden for udleveringsbegæringen fra Rwanda, blev ikke kommenteret af dommeren onsdag. Afdelingen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har også en igangværende efterforskning af manden, fortalte anklageren. Men ifølge ekspert i det rwandiske folkemord og lektor i Advanced Migration Studies ved Københavns Universitet Simon Turner, er det ikke utænkeligt, at regeringen i Rwanda bruger folkemordet til at dække over andre motiver.

»Der er en gummiparagraf i den rwandiske lovgivning, der kan bruges til alt. Man bruger forestillingen om folkemord til rigtig mange andre ting, blandt andet til at holde den politiske opposition i ave,« fortæller Simon Turner.

Ifølge ham, er der stadig en ulmende konflikt i Rwanda, der kan sammenlignes med situationen i Tyrkiet. Her er præsident Recep Erdogan anklaget for at fængsle flere politiske modstandere, der står i ledtog med Gülen-bevægelsen, der af de tyrkiske myndigheder er blevet stemplet som en terrororganisation.

800.000 døde på 100 dage

Folkedrabet, der strakte sig over cirka 100 dage, begyndte den 6. april 1994, da præsident Habyarimanas fly blev skudt ned af ned af to missiler, mens det lagde an til landing i Rwandas hovedstad, Kigali. Hvem der står bag attentatet ved man stadig ikke den dag i dag ifølge folkedrab.dk, der hører under DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.

I løbet af kort tid var hele byen spærret af, og over de næste tre måneder, blev 800.000 tutsier og moderate hutuer slået ihjel af ekstremistiske hutuer – den samme fraktion, som den 49-årige mand ifølge anklageskriftet fra Rwanda menes at have været en del af.

Siden da har en række sager kørt i det rwandiske retssystem. I 2014 blev en herboende mand fra Rwanda, Emanuel M., begæret udleveret for sin rolle i folkedrabet. Den sag kom hele vejen til Højesteret i Danmark, hvor det blev besluttet, at manden skulle udleveres. Ifølge den 49-årige mands forsvar, sidder Emanuel M. endnu fængslet i Rwanda uden at der er truffet en afgørelse i sagen, fordi han ikke har kunne få en advokat i sit hjemland.

Amnesty International har desuden rapporteret om uretfærdig rettergange såvel som brug af tortur i forbindelse med en militær-retssag i landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.