Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk politi optrapper beredskabet efter belgisk terrorsag

I kølvandet på de forpurrede terrorplaner i Belgien optrapper de danske politikredse deres beredskab og forbereder sig på et lignende angreb mod dem.

BElgisk politi pratuljerer i det jødiske kvarter i Antwerpen dagen efter en stor antiterror-aktion.
BElgisk politi pratuljerer i det jødiske kvarter i Antwerpen dagen efter en stor antiterror-aktion.

Det var politibetjente, der stod for skud i de terrorplaner, som 15 islamistiske terrorister fik forpurret af de belgiske myndigheder torsdag under en stor aktion.

Og det kan være politibetjente, der er målet herhjemme for potentielle terrorister, advarer politiet nu, der af samme grund har optrappet beredskabet i landets politikredse.

»Vi ruster os lige nu til at kunne klare det, hvis sådan et angreb skulle ramme os. Vi har bedt alle politikredsene om at kigge på, hvordan de sikrer sig bedst muligt, hvis nogen kunne finde på at ramme os,« fortæller politiinspektør ved Den Nationale Beredskabsenhed i Rigspolitiet Allan Nyring til DR Nyheder.

Ifølge DR Nyheder indbefatter oprustningen blandt andet, at politiet har gennemgået deres beredskabsplaner og opdateret de interne telefonlister, ligesom sikkerheden ved landets mange politistationer er blevet gået efter i sømmene.

Allerede efter angrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo i forrige uge meddelte landets politikredse, at man forberedte sig på eventuelle terrorangreb.

»Vi har eksempelvis etableret en række reaktionspatruljer - mindst én i hver politikreds. De består af politifolk med en speciel uddannelse og med særligt materiel, som lynhurtigt kan reagere eller hjælpe til i en anden politikreds, hvis en utilsigtet hændelse som et terrorangreb skulle finde sted,« lød det dengang fra Allan Nyring til Berlingske Nyhedsbureau.

De belgiske myndigheder har oplyst, at de nu anholdte terrorister planlagde at angribe politibetjente på offentlige veje og på politistationer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.