Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk politi klar til at sigte omstridt frikirkepræst

Midt- og Vestjyllands Politi er klar til at sigte en 29-årig frikirkepræst, der mistænkes for seksuelle overgreb mod børn og unge i både USA og Danmark. Men manden blev i nat anholdt i USA på vej til Danmark. Sagen trækker ud, lyder det.

BMSOLO. Fra Linda
BMSOLO. Fra Linda

Der tages nu afgørende skridt i retsforfølgelsen af en 29-årig dansk frikirkepræst, der er blevet beskyldt for at have forgrebet sig på en række børn og unge ned til 13-års alderen i et religiøst samfund i Midtjylland.

I nat blev manden anholdt i USA, hvor han også er beskyldt for lignende tilfælde af seksuelle krænkelser, men her er han i stedet blevet sigtet for gambling og servering for alkohol til mindreårige.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi var den 29-årige frikirkepræst på vej til Danmark for at blive afhørt og sigtet, da de amerikanske myndigheder anholdte ham.

»Vi har nu et sagskompleks, hvor vi skal afhøre og sigte den mistænkte. Meningen var, at den mistænkte frivilligt skulle komme til Danmark. Herefter skulle vi anholde ham i lufthavnen, afhøre og sigte ham og derefter fremlægge sagen for anklagemyndigheden med henblik på en varetægtsfængsling,« siger Hans Roost, politiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi.

Han vil ikke komme ind på antallet og typen af sager, men bekræfter, at der i sagskomplekset er anklager om seksuelle overgreb.

Sagen begyndte at rulle tilbage i maj, da den jyske frikirkepræst blev anmeldt til Midt- og Vestjyllands Politi for i otte tilfælde at have forgrebet sig på børn og unge helt ned til 13-års alderen i perioden fra 2006 til 2011. Samtidig er han blevet efterforsket for to overgreb i Florida, hvor han i dag bor med sin kone og har praktiseret i en menighed, som han startede i 2011.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at man vil begære den 29-årige mand udleveret.

»Vi er dialog med politiet i Orlando, men vi må samtidig sige, at vi ikke kan vente på, at sagen bliver afgjort i USA. Derfor vil vi anmode om udlevering,« siger Hans Roost.

Det er uvist, hvor omfattende de påståede seksuelle krænkelser har været, men ifølge Berlingskes oplysninger er mere end otte tilfælde blevet anmeldt. Politiet har tidligere sagt, at sagen tilbage i juni spredte sig »som ringe i vandet«.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.