Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk-palæstinenser er udtaget til filmfestivalen i Cannes

Danmark vil være repræsenteret på dette års filmfestival i Cannes med kortfilmen »A Drowning Man«.

Arkivfoto: Den dansk-palæstinensiske instruktør Mahdi Fleifel har fået udtaget sin kortfilm »A Drowning Man« til filmfestivalen i Cannes.
Arkivfoto: Den dansk-palæstinensiske instruktør Mahdi Fleifel har fået udtaget sin kortfilm »A Drowning Man« til filmfestivalen i Cannes.

Den dansk-palæstinensiske instruktør Mahdi Fleifel har fået udtaget sin kortfilm »A Drowning Man« til filmfestivalen i Cannes.

Dermed dyster han mod otte andre kortfilm om den prestigefulde Palme d'or for kortfilm. Der blev indsendt 4843 kortfilm til filmfestivalen.

Mahdi Fleifel er ikke noget nyt ansigt på filmfestivalerne. Han modtog sidste år en sølvbjørn for den dansk-britisk-hollandske kortfilm »A Man Returned«, der vandt juryens pris for bedste kortfilm ved filmfestivalen i Berlin.

Også dokumentaren »A World Not Ours« har været på et utal af festivaler og har vundet flere priser, blandt andet Peace Film Award på Berlinalen.

Mahdi Fleifel kom til Danmark fra en flygtningelejr i Libanon, og flere af hans film har haft det palæstinensiske folk som omdrejningspunkt.

De øvrige film, der bliver udtaget til den 70. version af filmfestivalen i Cannes, bliver offentliggjort på et pressemøde torsdag.

Den traditionsrige franske filmfestival løber af stablen i slutningen af maj.

Festivalen, der fylder rundt i år, skulle oprindeligt være afholdt første gang i 1939, men måtte udsættes på grund af Anden Verdenskrig.

Festivalen bliver især brugt til at fremvise europæiske film, og dens mest prestigefyldte pris er Guldpalmen, som de danske instruktører Lars von Trier og Bille August tidligere har vundet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.