Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Luftfart vil lægge politisk pres efter principiel dom

Højesteretsdom giver passagerer ret til kompensation på grund af flyforsinkelser, der skyldtes tekniske fejl.

København: Højesteret slog mandag fast, at 12 flypassagerer har ret til kompensation efter forsinkelser, der skyldtes tekniske fejl. Brancheforeningen Dansk Luftfart tager afgørelsen til efterretning, men mener, at reglerne er tolket for vidt.

Dansk Luftfart vil derfor lægge pres på det politiske system i EU, fortæller direktør Michael Svane.

- Nu må vi tage bolden til den politiske scene for at se, om vi kan finde en bedre balance mellem hensynet til at passagerer skal have kompensation og også hensynet til luftfartsselskaberne, siger han.

Flyforsinkelse.dk har omkring 1500 sager, der omfatter flere tusinde passagerer, der ligger standby i landets byretter. Den nye afgørelse kan betyde, at der vil komme en bølge af kompensationer.

- Vores panderynker er kun blevet dybere af det her.

- Konsekvensen af dommen pålægger luftfartsselskaberne noget, der minder om et objektivt ansvar for tekniske mangler, og det er selv om luftfartsselskaberne har gjort alt, hvad de skal vedligeholdelsesmæssigt, siger Michael Svane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.