Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk kvinde på turistbesøg i Berlin dræbt i ulykke

62-årig kvinde blev dræbt af en personbil, som skred ud efter et sammenstød med et udrykningskøretøj.

En 62-årig dansk kvinde, der var på turistbesøg i Berlin, blev onsdag dræbt i en trafikulykke i den centrale del af storbyen, skriver avisen Berliner Morgenpost.

Kvinden blev dræbt af en personbil, som skred ud efter et sammenstød med et udrykningskøretøj.

Ulykken skete ved Friedrichstrasse midt på dagen.

Politiet siger ifølge Berliner Morgenpost, at en brandbil, der kørte med udrykning, havde skiftet vognbane og kørt over for rødt for at komme hurtigt frem.

I et vejkryds stødte udrykningskøretøjet sammen med en personbil, hvis fører mistede herredømmet over bilen. Personbilen skred ud og fortsatte op på et fortov, hvor den ramte den danske kvinde, som kom gående sammen med sin mand.

Kvinden blev dødeligt kvæstet, da bilen maste hende op mod et gelænder til en U-Bahn-nedgang. Kvinden fik førstehjælp på stedet af en læge og blev bragt til et hospital, hvor hun døde af sine kvæstelser.

Kvindens 56-årige mand, der stod umiddelbart ved siden af sine kone, da hun blev påkørt, kom ikke noget til.

»Det tyske politi har indledt en meget grundig undersøgelse af den tragiske ulykke,« skriver Berliner Morgenpost.

Herhjemme bekræfter Udenrigsministeriet, at en dansk statsborger er afgået ved døden i Tyskland. De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.