Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk klimatidsmaskine: Sådan har naturen det i 2075

I Hornsherred har verdens største biologiske tidsmaskine ført et økosystem frem til dansk klima anno 2075. Resultatet af det langvarige eksperiment er på én gang beroligende og foruroligende.

Et ti år langt klimaforsøg i Hornsherred, som forskere fra DTU har forestået, viser, hvordan Danmarks natur vil være påvirket i år 2075 af et klima, der er varmere, tørkeramt om sommeren og med betydeligt større mængder CO2 i luften
Et ti år langt klimaforsøg i Hornsherred, som forskere fra DTU har forestået, viser, hvordan Danmarks natur vil være påvirket i år 2075 af et klima, der er varmere, tørkeramt om sommeren og med betydeligt større mængder CO2 i luften

Prøv at forestille dig, at du er klimaforsker og i besiddelse af en tidsmaskine.
Hvorefter du flyver til det Herrens år 2075 for at undersøge, hvordan Danmarks natur er påvirket af fremtidens vejr og vind – af et klima, der er varmere, tørkeramt om sommeren og med betydeligt større mængder CO2 i luften.

For ti år siden skabte forskere tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i en vis forstand en sådan maskine. Nu er de »landet« efter tidsrejsen og kan berette om, hvad de har observeret i fremtidens danske natur – iagttagelser der både kan opfattes som betryggende og skræmmende.

Det storstilede klimaforsøg ved navn CLIMAITE har fundet sted over næsten ti år i et øde eng- og hedelandskab nord for Jægerspris i Hornsherred. Her etablerede DTU-forskere i 2005 et omfattende klimalaboratorium bestående af en række ottekantede arealer, der siden er blevet udsat for klima- og atmosfæreforhold, som vil være realistiske i Danmark anno 2075.

Det vil sige et klima, der er ca. to grader varmere, og som har en fire-fem uger lang tørkeperiode om sommeren. Det blev gjort ved at varme jorden svagt op, især om natten. Samt ved at overdække den naturlige vegetation af græsser og lyng hver gang det regnede i en fem uger lang periode hver sommer.

Endelig forhøjede man med et sindrigt system atmosfærens indhold af CO2 over klimalaboratoriet, så koncentrationen kom til at svare nogenlunde til den, man forventer i 2075.
Og hvad er svaret så? Gik naturen amok i massiv plantedød eller i det modsatte – i eksplosiv plantevækst?
Ingenlunde.

»Vi kunne godt have frygtet, at to plus to blev 35 – altså, at den samlede effekt af flere samtidige faktorer ville forstærke påvirkningen af økosystemet. Men det var ikke tilfældet. Faktisk ser det ud til, at summen af effekterne i nogen grad virker afdæmpende. Og det er godt nyt,« siger Claus Beier, der er forskningsdirektør ved Norsk Institut for Vannforskning og koordinator på CLIMAITE-projektet.

Samtidig forklarer han, at økosystemet ser ud til at være ret robust over for klimaforandringerne.

»Hvis vi går op og kigger på de felter, som er nutiden, og sammenligner med dem, som er fremtiden, kan du ikke med det blotte øje se forskel,« siger han.

Han advarer dog imod på den baggrund at slå armene ud i begejstring og forvente, at danske afgrøder og skove vil modstå klimaforandringerne helt uden negative konsekvenser.

For det første kunne det rent teknisk ikke lade sig gøre at hæve temperaturen med to grader, kun med ca. én grad. Dertil kommer, at klimaet i Danmark om 60 år udmærket kan være mere ekstremt, end det man har simuleret. Måske kan vi få tre måneders sommertørke, og måske kan temperaturen under hedebølger stige helt katastrofalt.

»Så når vi siger, at systemet er robust, kan vi ikke afvise, at det har noget at gøre med, at vores forandringer har været relativt moderate,« siger Claus Beier.

Endelig bød eksperimentet på et nærmest dystert forskningsresultat. Det viste sig nemlig, at den høje CO2-koncentration ikke bare fik planterne til at optage mere kulstof fra atmosfæren, hvilket i øvrigt stort set udelukkende stimulerede deres rodvækst.

Det viste sig også, at kulstofoptaget stimulerede mikroorganismer i jorden til i højere grad at gnaske løs af svært nedbrydeligt organisk materiale. Hvilket sendte overraskende store mængder drivhusgasser tilbage til atmosfæren.

»Faktisk ser det ud til, at der bliver bundet mindre kulstof i fremtidens end i nutidens økosystem, hvilket er en dårlig nyhed for klimaet,« siger Beier.

Det enestående projekt, der må betegnes som verdens største biologiske tidsmaskine, har kostet ca. 100 mio. kr. Og det ville næppe være blevet gennemført, hvis ikke Villum Fonden gennem årene havde støttet det med alt i alt 53 mio. kr.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.