Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk imam får bøde for opfordring til jødedrab

Imam Abi Bilal fra Grimhøjmoskéen i Aarhus skal betale 10.000 euro i bøde for at opfordre til at dræbe zionistiske jøder.

Screendump fra fredagsbønnen i Berlin, hvor den danske imam Abu Bilal Ismail opfordrer til drab på jøder.
Screendump fra fredagsbønnen i Berlin, hvor den danske imam Abu Bilal Ismail opfordrer til drab på jøder.

Det koster imam Abi Bilal Ismail 10.000 euro - cirka 75.000 kroner - at tale for drab på jøder.

Den danske imam oplyser fredag til DR Østjylland, at han er blevet dømt til at betale bøden, efter han i juli under et besøg i Tysklands hovedstad, Berlin, opfordrede til at slå zionistiske jøder ihjel.

Et videoklip med imamen fra fredagsbønnen i Berlin viser ham blandt andet sige »tæl dem og dræb dem hver og én. Skån ingen af dem. Få dem til at lide forfærdeligt«.

Den tyske anklagemyndighed valgte i februar at rejse tiltale mod Abu Bilal Ismail for udtalelserne.

Abu Bilal Ismail har tidligere sagt, at han ikke opfordrede til drab på alle jøder.

»Jeg mener ikke, at det er alle jøder, der skal dø. Det er kun jøder, der har dræbt befolkningen i Gaza. Jeg har bedt Gud om at ødelægge de jøder, der dræber os,« har imamen tidligere sagt til TV 2.

I Danmark har politiet også modtaget en anmeldelse af Abu Bilal Ismail og overvejet en lignende sigtelse af imamen, Men dansk politi har valgt at afvente den tyske sag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.