Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk hjemmeside fortæller dig, hvad du bliver syg af

Ny dansk hjemmeside fortæller dig, hvilke sygdomme du har særligt høj risiko for at få. Tiltaget møder kritik fra ekspert.

ARKIVFOTO: Gentest (Foto: JIM YOUNG/Scanpix 2015)
ARKIVFOTO: Gentest (Foto: JIM YOUNG/Scanpix 2015)

Ville du gerne vide det, hvis du var i risikozonen for at udvikle kræft eller diabetes? Så har du nu muligheden takket være en ny dansk hjemmeside. På hjemmesiden impute.me har adjunkt og genforsker Lasse Folkersen fra Danmarks Tekniske Universitet offentliggjort en model, der kan beregne, hvor genetisk disponeret man er for en række forskellige diagnoser.

Modellen ligger til fri og gratis afbenyttelse, men først skal man bruge sine genetiske rådata. Dem kan man få hos private gentestfirmaer som eksempelvis det amerikanske 23andme, hvor man indsender en spytprøve og betaler omkring 1.000 kroner for at få lavet en test.Lasse Folkersens model bygger på studier, hvor forskere har fundet, at folk med bestemte genvarianter oftere får bestemte sygdomme end andre.

På baggrund af studierne beregner modellen, hvor høj ens risiko rent genetisk er for at få eksempelvis diabetes og leukæmi.

»Det spændende filosofiske spørgsmål er: Skal folk have lov til at få den slags informationer? Det synes jeg,« siger Lasse Folkersen til Videnskab.dk.

Anne-Marie Gerdes, der er klinikchef på Rigshospitalets Genetiske Klinik og professor i arvelige kræftsygdomme, er dog ikke imponeret over Lasse Folkersens initiativ. Kvaliteten af de gentest, almindelige forbrugere har mulighed for at få lavet, er ikke særlig god, påpeger hun. Derfor er det tvivlsomt, at man kan få ret meget ud af at putte dem ind i en beregningsmodel som Lasse Folkersens.

»Jeg synes, han oversælger det. Kvaliteten af de forbrugergentest, der er på markedet i øjeblikket, er så ringe, at man ikke kan bruge dem til ret meget,« siger Anne-Marie Gerdes til Videnskab.dk.

Lasse Folkersen understreger, at modellen kun udregner en statistisk risiko, og at det langt fra er sikkert, at man bliver syg, selv om beregningerne viser, at man eksempelvis har 50 procents øget risiko. Men Anne-Marie Gerdes tror ikke, at almindelige forbrugere er i stand til at forstå de statistiske procentsatser, der kommer ud af Lasse Folkersens model.

»Man bliver vildledt, og man får oplysninger, som man ikke er i stand til at gennemskue. Mange af de sygdomme, man bliver testet for, er livsstilssygdomme, men modellen tager ikke højde for, hvordan livsstilsfaktorer påvirker genetikken.«

Lasse Folkersen lader sig ikke slå ud af kritikken fra den kliniske professor. »Jeg er uenig, men jeg står også et andet sted end hende. Hun kommer fra en klinisk hverdag på Rigshospitalet og arbejder med sjældne, arvelige kræftsygdomme.

»I hendes verden er det selvfølgelig altafgørende, at man er helt sikker,« siger han.

Han forstår godt, at statistisk genforskning ikke bliver brugt i en klinisk hverdag, hvor man er nødt til at være helt sikker, før man sætter en forebyggende behandling i gang. »En læge kan ikke bruge til noget, at der kommer en patient og siger: Jeg har 20-30 procents højere risiko for at blive syg. Det kan lægen jo ikke gøre noget ved. Men det betyder jo ikke, at folk ikke har ret til at få det at vide,« siger han til Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.