Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Gartneri ønsker skrap sikkerhed ved cannabisdyrkning

En håndfuld gartnerier ønsker at dyrke medicinsk cannabis. Dyrkning skal foregå sikkert, siger Dansk Gartneri.

En håndfuld gartnerier ønsker at dyrke medicinsk cannabis. Dyrkning skal foregå sikkert, siger Dansk Gartneri. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2017)
En håndfuld gartnerier ønsker at dyrke medicinsk cannabis. Dyrkning skal foregå sikkert, siger Dansk Gartneri. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2017)

Et skrapt regelsæt skal være på plads, før dyrkningen af medicinsk cannabis kan begynde i januar 2018, som regeringen ønsker.

Det mener Torben Lippert, der er sekretariatschef i Dansk Gartneri, som er en interesseorganisation for gartnerier under Landbrug & Fødevarer.

Ifølge Torben Libbert bør man blandt andet trække på erfaringer fra Canada og Holland, som dyrker medicinsk cannabis.

»I Canada har man et ret skrapt regelsæt omkring sikkerhedskrav, og det er klart, at det skal der også være i Danmark. Der må ikke være mulighed for, at man kan få tilgang til det.«

»Det skal foregå bag lås og slå. Der skal være overvågning omkring selve produktionen. Der må ikke være mulighed for, at de forkerte kommer til produktionen,« siger sekretariatschefen.

Ifølge ham kan dyrkningen eksempelvis foregå i væksthuse og ved kunstlys, påpeger Torben Lippert.

»Alt taler for, at man gør det i et drivhus eller noget drivhuslignende, så man kan sikre det. Det er også vigtigt, at produktet bliver meget rent, da det skal bruges til medicinsk brug.«

»Det kan være vanskeligt at sikre over friland, hvor du er påvirket af vind og vejr,« siger han.

Det var torsdag aften, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) oplyste, at det fra 1. januar næste år skal være muligt at dyrke cannabis til medicinsk brug.

Regeringen havde allerede tilladt, at patienter fra 1. januar kan få ordineret cannabisdråber til behandling som et fireårigt forsøg.

Dyrkningen af den medicinske cannabis indføres som en forsøgsordning, der skal køre over fire år.

Selv om det i første omgang kun er et forsøg, har "en håndfuld" gartnerier ifølge Torben Lippert vist stor interesse for at dyrke medicinsk cannabis.

»Det er klart, at hvis man laver nogle store investeringer har man kun en fireårig horisont, men der er meget fra udlandet, der tyder på, at det her er fornuftigt i forhold til den medicinske anvendelse.«

»Men selvfølgelig er det en risiko,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.