Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk fly måtte sikkerhedslande på Kreta

Passager fra sikkerhedslandet fly siger, at det virkede, "som om noget raslede", da flyet lettede fra Kreta.

Et dansk fly på vej fra Kreta til Danmark måtte foretage en kontrolleret sikkerhedslanding. Genrefoto.
Et dansk fly på vej fra Kreta til Danmark måtte foretage en kontrolleret sikkerhedslanding. Genrefoto.

Fredag aften måtte en Boeing 737 fra flyselskabet Primera Air på vej fra Kreta til København foretage en kontrolleret sikkerhedslanding.

Det skete kort efter start på turen i Chania på Kreta. Det skriver Ekstra Bladet.

- Det virkede, som om noget raslede på flyet, da vi lettede, fortæller en af passagerne til avisen.

- Allerede kort efter vi var i luften, var det tydeligt, at noget ikke var, som det skulle være. Men det hele foregik kontrolleret, selv om der blev helt stille i kabinen, da vi havde hørt, at det raslede, siger han.

Hjemmesiden flightradar24.com, der følger flytrafikken i luften, viser, hvordan flyet kun fløj et par kilometer over Middelhavet, før det måtte vende om og flyve tilbage.

Flyet, der måtte foretage den uventede landing, havde tidligere fredag fløjet fra Aalborg til Chania, hvor det landede klokken 20.49.

Det skulle ifølge Ekstra Bladet efterfølgende tilbage mod København. Flyet lettede 22.05, men blev altså nødt til at vende om.

Det er ikke umiddelbart klart, hvad der ligger til grund for den abrupte afbrydning af flyvningen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.