Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk direktør skal tale ligestilling med Trudeau og Malala

Women Deliver-direktør Katja Iversen vil sørge for at bringe MeToo-emnet på bordet i G7's ligestillingspanel.

Women Deliver-direktør Katja Iversen vil sørge for at bringe MeToo-emnet på bordet i G7's ligestillingspanel.. Her ses Katja Inversen til morgendans i Women Deliver i 2016.
Women Deliver-direktør Katja Iversen vil sørge for at bringe MeToo-emnet på bordet i G7's ligestillingspanel.. Her ses Katja Inversen til morgendans i Women Deliver i 2016.

Den danske direktør for den globale organisation Women Deliver, Katja Iversen, er blevet en del af et særdeles fint selskab.

Hun er således blevet udpeget af Canadas premierminister, Justin Trudeau, til at være en del af G7's ligestillingspanel. Et panel, som Trudeau har oprettet forud for G7-topmødet i juni.

Panelet, der blev præsenteret onsdag, tæller også personer som den unge kvinderettighedsforkæmper Malala Yousafzai, filantropen Melinda Gates og direktøren for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde.

Panelet blev præsenteret dagen før kvindernes internationale kampdag torsdag 8. marts.

Panelet skal sikre fokus på ligestilling på tværs af G7's overordnede emner.

Og særligt piger og kvinders seksuelle rettigheder har Katja Iversen tænkt sig at diskutere i ligestillingspanelet.

»Der skal fokuseres på piger og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Man skal have retten til at bestemme over egen krop og være den, man er,« siger Katja Iversen.

»Det er jo også meget aktuelt i disse MeToo-dage,« lyder det fra direktøren.

Hun henviser til MeToo-bevægelsen, der har rullet siden sidste efterår.

Bevægelsen er et opgør med sexisme og krænkelser af kvinder, og den opstod, da der dukkede anklager op mod filmmageren Harvey Weinstein.

Efterfølgende har folk blandt andet erklæret deres støtte til bevægelsen under hashtags som #MeToo, #Time'sUp og #NowWhat.

»Der skal fokuseres på løsninger, og hvad vi kan gøre ved det. Det er noget af det, som Women Deliver gør. Vi fokuserer ikke på problemerne, men på hvad der kan gøres ved det,« siger Katja Iversen.

Hun fortæller, at hun under det økonomiske topmøde i Davos i januar blev spurgt af Justin Trudeau, om hun ville være med i panelet.

»Det bliver rigtig spændende. Der er nogle fantastiske mennesker i panelet, som jeg glæder mig til at lære at kende og til at samarbejde med,« lyder det fra den danske Women Deliver-direktør.

G7 samler verdens førende økonomier og består af USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Japan.

Det 44. G7-topmøde bliver holdt i Canada fra 8. til 9. juni.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.