Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Cyklistforbund: Cykeltyve har reelt frit spil

28 kommuner fik sammenlagt over 4000 anmeldelser om cykeltyveri. Ikke en eneste person er blevet sigtet.

Sidste år udbetalte forsikringsselskaberne i alt 182 millioner kroner i erstatning for stjålne cykler, viser tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension. Arkivfoto. Scanpix/Asger Ladefoged
Sidste år udbetalte forsikringsselskaberne i alt 182 millioner kroner i erstatning for stjålne cykler, viser tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension. Arkivfoto. Scanpix/Asger Ladefoged

København. Det er alt for få personer som bliver sigtet for cykeltyveri, og det bekymrer direktøren for Cyklistforbundet, Klaus Bondam, som mener, at det er dybt krænkende.

- Det er nærmest en moralsk glidebane vi er ved at bevæge os ind på, når man trygt og roligt kan stjæle en cykel, fordi chancen for at man bliver opdaget er under én procent, siger han.

Udmeldingen kommer efter DR's gennemgang af tal fra Danmarks Statistik fra 2015.

Tallene viser, at flere end 55.000 danskere sidste år meldte deres cykler stjålet til politiet. Og mindre end én procent af de anmeldelser førte til sigtelser.

Og i 28 kommuner blev ikke en eneste person sigtet for cykeltyveri selv om borgerne tilsammen anmeldte over 4000 cykeltyverier i de kommuner.

Hos Helsingør Politi modtog man sidste år anmeldelser om i alt 580 cykeltyverier. Alligevel er det ikke lykkedes for politiet at få sigtet en eneste mulig gerningsmand for cykeltyverier anmeldt i kommunen

Når det kommer til cykeltyverier generelt har politiet i Helsingør valgt at prioritere indsatser mod andre former for kriminalitet, siger den lokale efterforskningsleder, politikommissær Mogens Mogensen til DR.

Den forklaring er Klaus Bondam ikke helt tilfreds med, selv om han godt kan forstå, at politiet har nok at se til med bandekriminalitet og terror.

- Det er dybt krængende for retsbevidstheden i Danmark, at politiet gør så lidt for at opklare cykeltyverier. Så det er vores opfordring, at man sætter politisk fokus på det, siger Klaus Bondam.

Direktøren forslår, at man får bygget trygge og sikre cykelparkeringer ved nogle af trafikknudepunkterne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.