Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk børneteater fokuserer mere på læringsmål

Forestillinger forsøger i stigende grad at tilpasse sig skolernes læringsmål, og dermed er det kunstneriske under pres, lyder kritikken fra branchen og flere eksperter.

En teaterforestilling med navnet »Fra Big Bang til Facebook« er skrevet, så den passer ind i fysikundervisningen for folkeskolens ældre elever. Den er en del af en ny bølge af forestillinger i dansk børneteater, der bruges i undervisningen rundt om på landets skoler, skriver Politiken.

»Teaterfolkene er optagede af, hvordan de kommer ind på skolerne, og skolerne er interesserede i at få konkrete læringsmål opfyldt gennem de forestillinger, de køber«, siger Louise Ejgod Hansen, der er teaterforsker ved Aarhus Universitet, til avisen.

Nogle teaterfolk kalder det nødvendigt at eksperimentere med formerne, men andre mener, den nye tendens er et knæfald, som går på kompromis med kunsten.

Niels Erling fra teatergruppen Teater Bloom mener, at det er en kæmpe fejl, hvis skolebørns første møde med kunsten bliver et møde med læring. Han pointerer, at dansk børne- og ungdomsteater i årevis har været internationalt anerkendt for netop at møde sit publikum uden overpædagogiske budskaber. Et forhold, der har gjort teatret til en eksportsucces, lyder det.

For Beth Juncker, der er professor i børnekultur ved Københavns Universitet, er tendensen et naturligt resultat af flere års politisk fokus på, at kultur og kunst skal understøtte skolernes faglige mål. Hun mener dog, kunsten i højere grad bør være med til at få folk til at lære mere om sig selv og udfordre grænser og opfattelser.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) skriver i en mail til Politiken, at teatrene har deres kunstneriske frihed.

I denne uge afholdes Aprilfestival, som er landets største festival for børne- og ungdomsteater. Her ses den nye tendens med læringsmål i kunsten ifølge Politiken tydeligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.