Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk bjergbestiger vil nå Mount Everests top uden kunstig ilt

Brugen af kunstig ilt forbedrer chancen for at bestige verdens højeste bjerg, men Jakob Urth vil forsøge uden.

Jakob Urth vil bestige Mount Everest uden brugen af kunstig ilt. Her ses han på toppen af bjerget Gasherbrum 2 i Pakistan. Free/Jakob Urths Instagram
Jakob Urth vil bestige Mount Everest uden brugen af kunstig ilt. Her ses han på toppen af bjerget Gasherbrum 2 i Pakistan. Free/Jakob Urths Instagram

København. Til april rejser Jakob Urth til Nepal for at forsøge at bestige Mount Everest uden brugen af kunstig ilt. Lykkes det, bliver han den første dansker nogensinde til at opnå den bedrift.

Den erfarne bjergbestiger mener, at han efter mere end 20 år som eventyrer og bjergbestiger nu er klar til at gøre forsøget.

- Der ligger en passion bag, mange års erfaring og så lysten til at få det eventyr, som jeg er sikker på ligger i bestigningen, forklarer han.

Jakob Urth har besteget tre andre bjerge over 8000 meter uden brugen af kunstig ilt. Han forklarer, at luften bliver tyndere, når man bevæger sig op i højderne - og det kan mærkes.

- Kroppen arbejder maksimalt. Man tager tre, fire, fem skridt, så stopper man op og hiver efter vejret som aldrig før, forklarer Jakob Urth.

Selv om han er klar over, at chancen for at bestige Mount Everest bliver mindre ved at forsøge uden kunstig ilt, er det for ham "den rigtige måde".

- Jeg føler, at jeg har så meget erfaring og fysisk, at jeg måske godt kan gøre det med ilt.

- Men for mig ligger der også en ærlige måde i at give sig ud til bjergene, gøre sig klare og bevæge sig op og ned ad bjerget selv, forklarer han.

Jakob Urth føler sig sikker på, at han når toppen - fraværet af kunstig ilt til trods.

17 danskere har besteget Mount Everest, hvis top ligger 8848 meter over havets overflade. Ingen af dem har gjort det uden brugen af kunstig ilt.

Sidste år måtte en anden dansker - 27-årige Rasmus Kragh - vende om 250 meter fra toppen, da han gjorde forsøget uden brugen af kunstig ilt.

Han vender til april ligeledes tilbage til bjerget for at gøre endnu et forsøg, men der er dog ikke et kapløb i gang om at komme først, mener Jakob Urth.

- Er man bare en lille smule erfaren bjergbestiger, og lægger man nogle andre værdier i det end at stå på selve toppen, så ved man også godt, at bjergbestigning og eventyr har så meget mere at byde på end at komme først, forklarer han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.