Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk bjergbestiger vil igen forsøge at nå Mount Everests top

Den danske bjergbestiger Rasmus Kragh har tænkt sig at forsøge at bestige verdens højeste bjerg igen.

Den danske bjergbestiger Rasmus Kragh har tænkt sig at forsøge at bestige verdens højeste bjerg igen.
Den danske bjergbestiger Rasmus Kragh har tænkt sig at forsøge at bestige verdens højeste bjerg igen.

Der var kun 250 meter til toppen af verdens højeste bjerg, da den danske bjergbestiger Rasmus Kragh måtte vende om, fordi vejret var for dårligt.

Men selv om det kun er en uge siden, at den 28-årige bjergbestiger måtte opgive sit forsøg på at blive den første dansker til at nå toppen af Mount Everest alene og uden ilt, har han allerede besluttet at forsøge igen.

»Jeg ved ikke, hvornår det bliver. Men jeg ved, at jeg nok skal vende tilbage. Det er ikke et mål, der er opgivet, for jeg ved, at det kan lade sig gøre,« siger han.

»Det mest skuffende og bitre er, at jeg følte mig i så god form, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg under gode vejrforhold ville kunnet have nået toppen. Det tør jeg godt sige. Derfor vil det jo være lidt af en synd at lade være med at give det et skud mere.«

Der er kun er et meget kort vindue i slutningen af maj, hvor vejrforholdene er gunstige nok til at nå toppen.

Rasmus Kragh er overbevist om, at han både fysisk og mentalt vil kunne være klar til at forsøge at nå toppen igen allerede næste år.

Men det er en tung økonomisk belastning at bestige et bjerg, og det kan betyde, at endnu et forsøg må lade vente på sig.

Rasmus Kragh, der er født og opvokset i Skive, befinder sig mandag på et hotelværelse i Katmandu i Nepal og er ved godt mod, selv om han tydeligt kan mærke, at han har udsat sin krop for hårde strabadser.

»Jeg er konstant træt, også selv om jeg sover en fuld nat. Det er fordi, man har været dehydreret og har brugt kroppen i lang tid.«

»Jeg har tabt mig. Der er ikke så mange muskler tilbage, som der var før. Men jeg kan tydeligt mærke, at kroppen er begyndt at tage paraderne lidt ned og forstå, at den kan slappe af.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.