Dansk band hylder Top Gear-vært

Det er ikke alle, der er glade for, at Jeremy Clarkson er fjernet fra BBC. Et dansk jazzband har lavet en hyldest til den kontroversielle tv-vært.

Dansk jazzband har lavet en hyldestvideo til tv-vært Jeremy Clarkson og Top Gear. De håber at få ham tilbage på BBC, efter han blev suspenderet på ubestemt tid.
Dansk jazzband har lavet en hyldestvideo til tv-vært Jeremy Clarkson og Top Gear. De håber at få ham tilbage på BBC, efter han blev suspenderet på ubestemt tid.

Det kan godt være, at Top Gear-værten Jeremy Clarkson har en personlighed, de fleste ikke bryder sig om, men der er også nogle, der ikke kan få nok af ham.

Det danske jazzband Elektrojazz har i hvert faldet lavet en hyldestvideo til tv-værten og Top Gear i form af deres egen udgave af programmets introduktion.

»Videoen er lavet som en hyldest til et fantastisk TV-show,« siger basunist Anders Larson, der gerne vil se Jeremy Clarkson tilbage på skærmen.

Bandet, hvis musik er en hyldest til klassiske biler fra 70erne, består af Anders Rose, Matthias Petri og Andreas Svendsen.

»Jeremy Clarkson er en stor personlighed, sikkert umulig at arbejde sammen med mange gange back stage, gætter jeg på, men det ændrer ikke ved, at han er en glimrende tv-vært. Hans måde at komme med uventede svar og udtalelser, er meget underholdende og ofte dejligt afvæbnende,« fortæller Anders Larson.

Det er ikke kun Anders Larson, der vil have den suspenderede tv-vært tilbage på BBC. Helt præcist har 390.779 mennesker, når dette skrives, indtil videre skrevet under på indsamlingen »Bring Back Clarkson«, der skal sikre Jeremy Clarkson tilbage på jobbet som tv-vært.

54-årige Jeremy Clarkson blev suspenderet fra Top Gear, da han angiveligt skulle have slået produceren i ansigtet, oplyser BBC.

Vil du også gerne have Jeremy Clarkson tilbage på skærmen, kan du skrive under her.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.