Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk aktion i tortursag brød med 1000 års militærpraksis

Ingen danskere trådte ved siden af, selv om omstridt militæroperation udviklede sig kaotisk, siger major.

Planen for en stort anlagt militæroperationen i det sydlige Irak i november 2004 blev i allersidste øjeblik ændret ganske dramatisk.

Umiddelbart var tanken, at danske og britiske soldater skulle danne en såkaldt ydre ring, som skulle give de irakiske styrker arbejdsro til at ransage en række huse i jagten på våben, sprængstof og militante oprørere.

Men efter flere ugers grundig forberedelse sadlede briterne pludselig om, få timer inden aktionen gik i gang.

Det fortæller lederen af den danske del af operationen, major Villiam Krüger-Klausen, da han torsdag gennem flere timer udspørges i Østre Landsret.

»Dele af den britiske befaling var ekstremt uventet«, siger majoren.

»Under dansk kommando bliver vi presset til at sende britiske soldater med helt ind i husene for at gennemføre afsøgningen. Dermed kommer vi pludselig meget tættere på operationen end planlagt.«

Anledningen til afhøringen i landsretten her 14 år senere er, at 23 irakere, der blev taget til fange under aktionen, har sagsøgt Forsvarsministeriet.

Påstanden er, at danske soldater er ansvarlige for, at irakerne i forbindelse med operationen, der blev døbt Green Desert, blev udsat for overgreb, og at de efterfølgende blev tortureret i fængslet.

Af den grund er det centralt at undersøge, præcist hvor involveret de danske styrker var, samt hvor langt de lod deres allierede gå.

Major Villiam Krüger-Klausen afviser kategorisk at have kendskab til både tortur og overgreb.

Men han medgiver, at eksekveringen af operationen var dybt uhensigtsmæssig. Særligt fordi irakerne og de internationale styrker opererede uden nogen fælles leder, og fordi den britiske brigade i sidste øjeblik besluttede at sætte sig på store dele af irakernes arbejdsopgaver.

»Det bryder med 1000 års militærpraksis for, hvordan man planlægger og udfører militære operationer,« siger majoren.

På trods af det kaotiske forløb insisterer han på, at danskerne hverken afsøgte huse eller tog nogen til fange.

Flere af sagsøgerne har ellers forklaret, at de både blev pågrebet og ydmyget af blandt andet danske styrker, men det kender majoren intet til.

På samme måde afviser han sagsøgernes påstand om, at danske styrker skal have overværet irakiske styrkers mishandling af fangerne.

»Hvis der havde været konstateret mishandling derude, ville vi have været pålagt at indrapportere det,« siger majoren.

Torsdagens retsmøde var sagens 30. Dommen ventes først til sommer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.