Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmarks politiske netværks-konge er tete-a-tete med Kronprinsen og topchefer: »Selvfølgelig er der magt bag det – ellers kunne ting ikke lykkes«

Når man sætter netværk lig magt er lokalpolitikere ofte mere magtfulde end landspolitikere. Den politiker med det stærkeste netværk sidder for enden af bordet i landets største by.

Han går til bal på Amalienborg, har en varm linje til Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, spiser lette anretninger med tidligere nobiliteter fra sportens verden og krydser vej i bestyrelser med topfolk fra lufthavnen, Danske Bank, ISS og DSB.

Hvis det perfekt forgrenede netværk i den danske elite giver magt, er Københavns overborgmester landets mest magtfulde politiker.

Man kan da også fint sætte netværk lig magt, mener Frank Jensen (S) selv.

»Selvfølgelig er der magt bag det, ellers kunne ting ikke lykkes. Jeg bruger først og fremmest mit netværk på at udfolde interessevaretagelse. Det er dér, hvor jeg har mulighed for at mødes med indflydelsesrige personer både i regering, erhvervsliv og fagbevægelse. Det, jeg udretter via mit netværk, kommer københavnerne til gavn. Det er målet,« siger Frank Jensen.

Sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaard fra CBS (Copenhagen Business School) udgav i 2015 bogen »Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet«. Indflydelsesdatabasen består af cirka 50.000 personer, knap 6.000 organisationer og disses forbindelser til hinanden. Den med flest grene har mest magt.

Berlingske har op til kommunalvalget fået en særkørsel i databasen på borgmestrene i landets syv største kommuner.

Københavns overborgmester Frank Jensen står i databasen til at deltage i 23 forskellige grupper og har det markant største netværk med en »rækkevidde« på 4.018. Rækkevidden er et udtryk for, hvor mange betydningsfulde personer Frank Jensen kan påvirke via sit netværk.

»Frank Jensens netværk er blandt de allerbedste. Han er en central spiller i magteliten. Det er et meget bredt netværk. Han er velforbundet, og så er han en brobygger. Han forbinder folk, der ikke normalt er forbundet. Fordi han indgår i så mange sammenhænge – både det royale, det politiske, sporten og embedsværket,« siger Christoph Houman Ellersgaard, der er assisterende professor på CBS.

Ifølge Christoph Houman Ellersgaard er netværk lig adgang til information, ligesom et stort netværk viser, at man har status i gruppen af magtfulde danskere. Samtidig udtrykker Frank Jensens netværk, at København er en institution, som andre magtfulde ønsker at knytte tæt til sig.

Legitim interessevaretagelse

Frank Jensen bemærker da også i sit netværk, at andre udfører interessevaretagelse på ham.

»Og det er helt og fuldt legitimt,« siger han.

Nogle netværk tilfalder overborgmesteren, fordi han er overborgmester i København. Andre har han takket ja til af interesse. Især flere netværk i sportens verden handler om det sidste. Han mener, at netværkene er vigtige.

»Nogle vil sige ud fra en magtanalyse, at det er magtudøvelse, der foregår i det skjulte. Men sådan ser jeg det ikke. Vi lever i et meget transparent samfund. Og i sidste ende vedtages politik åbent i Folketinget eller byrådet. Men der, hvor du ofte får ting til at lykkes, er i formelle eller mere uformelle netværk bag lukkede døre,« siger Frank Jensen.

På pladsen efter Frank Jensen kommer Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard.

»Lytter og handler«

Nord for København har borgmesteren i Gentofte, Hans Toft (K) , huseret i snart 25 år. Hans rækkevidde er med en score på knap 1.600 på størrelse med borgmestrenes i landets næststørste og tredjestørste by.

Hans Toft er lidt af en bykonge i Gentofte. En af linjerne på hans valgplakater hedder: »Lytter og handler«. Men han bryder sig dog ikke om ordet magt.

»Der er mange positive aspekter ved netværk, og jeg hører magt som et negativt ord. Netværk bruges til at skabe nye samarbejdsmønstre med kommuner, erhvervsliv og borgere. Det forpligter også at have været med i mange år – at sikre at processer bliver skubbet fremad. Det er en fordel, at man kender folk, når man skal samarbejde,« siger Hans Toft.

Men hvordan har du brugt dit netværk til fordel for Gentofte?

»Lad mig give dig et eksempel. Jeg var engang til en reception, hvor jeg stødte på en tidligere forsvarschef. Nu sad han i en kommission, noget med beredskab af en eller anden art. Nå, sagde jeg så, du sidder vel ikke et sted, hvor du også kan diskutere den gamle koldkrigsbunker, der ligger ude i Bernstorffsparken. Jo, det gjorde han. Den bunker tager jeg, hvis I ikke har planer med den, sagde jeg så. Få dage efter satte jeg et møde op med beredskabsdirektøren, og kort tid efter lejede vi bunkeren. I dag er den et levende eksempel på, hvordan de unge boltrer sig i Bernstorffsparken,« siger Hans Toft.

Da »Magteliten« udkom i 2015, blev den kritiseret for at isolere netværk og magt. I toppen af pyramiden lå fagforeningsbosser frem for ministre. Frank Jensen placerede sig på en samlet 104. plads som den mest magtfulde politiker – foran daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt. De to sociologer er i gang med at opdatere databasen, men den vil ikke ændre fundamentalt ved placeringerne. Taler vi netværk, er borgmestre meget magtfulde.

Rendte Thorning på dørene

Når overborgmesteren i København skal give et eksempel på, hvordan han har brugt sit netværk til gavn for København, er Helle Thorning en del af fortællingen.

Det er vigtigt at have netværk både ind i sit eget parti – og de andre, mener han.

»Da Thorning var statsminister, rendte jeg hende på dørene hver gang, jeg havde mulighed for det. Da jeg så blev næstformand i partiet, fik jeg mulighed for at deltage i hendes møder med S-ministrene. Jeg kunne altså bruge min næstformandsplatform til direkte adgang til statsministeren. Den sag, jeg brugte mest tid på, var at forsøge på at overbevise hende om, at planloven skulle ændres, så vi kan bestemme, at 25 procent af boligerne i en ny lokalplan skal være almene boliger,« siger Frank Jensen og fortsætter:

»Men hvis regeringen skulle have held med at komme igennem med forslaget, skulle andre bakke op. Her var jeg i kontakt med Enhedslisten. Da Thorning så i 2014 blev afhængig af Enhedslisten for at få finansloven igennem, kom den her planlovsændring med. Senere, da Troels Lund Poulsen fra den nye Venstre-regering ville lave en ny planlov, forsøgte jeg at overbevise ham om, at han skulle skabe en bred aftale om en planlov, så den var langtidsholdbar. I den brede aftale fastholdt man så 25-procentreglen,« siger Frank Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.