Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmarks hemmelige højdepunkt

Midt på Bornholm står Rø-senderen. Berlinske Tidende har besøgt knudepunktet for Bornholms TV-signaler, som tårner sig op i 431 meters højde.

Vi befinder os ikke på Herrens mark, men helt præcis Kgs. Mark 4C lidt uden for Årsballe. Når man står lige ved foden af Rø-senderen tæt på hjertet af Bornholm, kan den godt minde lidt om en meget smal udgave af Eiffeltårnet. TV-, radio- og mobilmasten er med sine 315,5 meter en lille smule lavere end Frankrigs mest kendte vartegn, som skyder 320 meter op i luften, hvis man medregner den TV-antenne der sidder øverst på franskmændenes stolthed.

Selvom Rø-senderen hverken er særlig kendt i Danmark eller udlandet, er den faktisk Danmarks højeste faste punkt. Sendemasten står nemlig på en bakketop, der ligger 115,5 meter over havets overflade.

Dermed rager Rø-senderen samlet set hele 431 meter op over havoverfladen. På andenpladsen, når det gælder de højeste faste punkter, kommer senderen ved Hedensted, som når op i 381 meters højde.

Til sammenligning er Møllehøj Danmarks højeste naturlige jordpunkt. Møllehøj er 170,86 meter høj og ligger i Skanderborg Kommune tæt ved Ejer Baunehøj.

Hvis man er heldig, kan det faktisk lade sig gøre at komme næsten helt tops i Rø-senderen. Det sker via en lille tre-mandselevator. Det er dog de færreste, som får dén ære. Det er kun særligt uddannede teknikere fra Broadcast Service Danmark, der står for driften af senderen, som ind i mellem tager turen til tops. Man skal nemlig kunne kravle ned igen, hvis elevatoren strejker. Det kræver sikkerhedsreglementet, så snart der er tale om master over 60 meter. Faktisk skal der være hele tre mand tilstede for at kunne reparere fejl i selve antennerne.

Til daglig bliver Rø-senderen og dens lillesøster Årsballe-senderen passet og plejet af Carsten Johansen og hans to kolleger. Da Berlingske Tidende kigger fordi, bliver vi budt på »kæff« og en snak om Danmarks hemmelige højeste punkt i et mødelokale med en klassisk pin-up-kalender og et kort over Bornholms antennejungle.

»Det dér med at Storebæltsbroens pyloner er det højeste punkt i Danmark, det er noget juks. Det er altså Rø-senderen her på Bornholm,« siger Carsten Johansen, der på denne solskinsdag er iført sandaler, lyseblå skjorte og shorts. Det er tilsyneladende et behageligt job at være drifttekniker på Bornholm.

Siden 1979 har Carsten Johansen sørget for, at TV- og radiosignalerne er nået ud til Danmarks østligste punkt. Hans arbejde har dybest set været det samme i 29 år, men antennedriften har skiftet ejer mange gange. Han har nemlig oplevet, hvordan telekommunikationen skulle modnes for at blive udbudt til privat drift i starten af 1990erne. Post og Telegrafvæsenet blev til Statens Teletjeneste. Telecom blev til TeleDanmark. Og TDC gav antennedriften videre til selskabet Broadcast Service Danmark.

Mange digitale pligter
Rø-senderens pligter er blevet udvidet med tiden. I øjeblikket udsender den TV2s analoge signal og DR1, DR2, TV2 og DR Update via digitalt signal. Fra november 2009 skal den tårnhøje maste sende 28 digitale kanaler ud til de bornholmske TV-seere. På det tidspunkt går DR og TV2s analoge signal nemlig i sort.

Der kan være fire digitale kanaler på samme båndbredde, som normalt kan rumme en analog kanal, men konverteringen til det digitale signal kan betyde, at forbrugerne i yderområderne får et svagere TV-signal.

»Frekvensmæssigt ligger det digitale signal ret højt, og det betyder at det er følsomt over for afstand. Så man kan godt sige, at det digitale signal bliver svagere end det analoge signal. Det er ikke sikkert, at sydsvenskan stadig vil kunne modtage alle vores kanaler,« siger Carsten Johansen. Udover de digitale pligter er Rø-senderen også knudepunkt for Telia og Sonofons mobiltrafik på Bornholm. Lillesøsteren Årsballe-senderen, som står ca. 1 km. fra Rø-senderen, er kun 175 m. høj. Den udsender DR1s analoge signal og er samtidig omdrejningspunktet for alle DRs FM-kanaler på klippeøen.

»Når TV-signalet forlader DR-byen gennem fiberkabler, så overtager vi ansvaret for, at det når frem til seerne og lytterne på Bornholm. Hvis der er en gravko eller noget andet, som river et af kablerne over, så er det vores ansvar at fikse det,« siger Carsten Johansen.

Intet signal
Det sker ind i mellem at signalet ryger, men det er ikke på grund af strømafbrydelser, som Berlingske Tidendes udsendte ellers gik rundt og troede.

»Vi oplever måske strømafbrydelser en til to gange om året, men det er slet ikke den hyppigste grund til at signalet ryger. Det er oftest nogle tekniske ting i selve senderen der driller, måske et udgangstrin som brændes af. Ind imellem mister vi selve hovedsignalet, som går ad søvejen. Det sker, at et anker fra et skib, river et af kablerne over,« siger Carsten Johansen.

»På et tidspunkt var der en kollega, som næsten boede ved siden af senderen. Den afbrød hele tiden, og det tog meget lang tid at finde fejlen,« tilføjer han.

»Så snart der er en kundeklage hos en af radio- og TV-forhandlerne på Bornholm, ringer de til os for at høre, om der er noget galt med signalet,« siger serviceteknikeren.

I fjernsynets barndom havde udvalgte antenneteknikere et lettere barokt job. Man kunne kalde dem for professionelle TV-seere.

»I gamle dage havde man vagter, som skulle sidde og se fjernsyn for at sikre sig, at signalet ikke faldt ud, men det blev afskaffet før min tid,« siger Carsten Johansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.