Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Portræt

Danmarks første kvindelige imam

Nogle beskylder hende for at trodse Koranens ord, og andre for ikke at trodse dem nok. Sherin Khankan er kritisk muslim og forsøger at promovere en moderne fortolkning af Koranen uden at skabe uro.

Sherin Khankan vil gøre op med en traditionel, islamistisk tilgang til islam og har på den baggrund mødt mange modstandere, men også stor opbakning. Ikke mindst til projektet om at starte en ny moské for kvinder.
Sherin Khankan vil gøre op med en traditionel, islamistisk tilgang til islam og har på den baggrund mødt mange modstandere, men også stor opbakning. Ikke mindst til projektet om at starte en ny moské for kvinder.

»Jeg har tidligt haft en følelse af, at det var min opgave i livet at forsone modsætninger«.

Som datter af en finsk, kristen mor og en syrisk, muslimsk far, har Sherin Khankan fra fødslen været placeret i et krydsfelt. Hun har altid været den person, der redede trådene ud, når der var uenigheder i familien eller til den danseundervisning, der har kunnet få hende til at slappe af, siden hun var barn. Hendes mål er at bruge sit indre kompromiskompas til at skabe forandring uden at vække vrede.

Sherin Khankan kæmper for at gøre op med en traditionel, islamistisk tilgang til islam, og når hun slås for sine overbevisninger, møder hun mange muslimske modstandere. Samtidig vil hun ikke vække for meget vrede blandt muslimer og får derfor hug for at være en halvhjertet revolutionær.

Selv omtaler hun sig som kritisk muslim, foredragsholder og iværksætter, og som noget nyt kan hun snart tilføje titlen »imam«. På trods af at hun har været fortaler for kvindelige imamer i Danmark siden 2001, er det først i løbet af den seneste måned, projektet om en moské med en nutidig tilgang til islam virkelig har taget fart.

Lokalerne og opbakningen fra interesserede muslimer er på plads, og fire kvindelige imamer står klar til at lede bønnen for, hvad Sherin Khankan havde håbet skulle være en blanding af begge køn. Men når den nye moské åbner i indre København, vil der kun være adgang for kvinder.

»Det bliver en kvindemoské, fordi flertallet i gruppen omkring projektet og de fleste muslimer, der henvendte sig, ønskede det. Jeg har bidt mig selv lidt i læben over, at den ikke bliver for både mænd og kvinder, men hvis jeg ikke bøjede mig, ville det handle om mit ego, mit projekt og mine ideer,« siger Sherin Khankan og fortæller, at hun ikke mener, det gør moskeen mindre relevant:

»De, der siger, at en kvindemoské er en halvhjertet revolution, tager fejl. Uanset om det er en blandet moské eller en moské kun for kvinder, er det en revolution i sig selv, fordi vi bryder mænds monopol på at fortolke Koranen. Det er første skridt, og næste skridt vil være en blandet moské. Det er et spørgsmål om tid.«

I Mellemøsten og det meste af Europa ser man stort set ikke kvindelige imamer, men alligevel overrasket det Sherin Khankan, at mange danske muslimer aldrig har hørt om det. I Kina har kvinder kunnet besidde imam-posten siden 1800-tallet, og man kan også støde på de kvindelige, muslimske frontfigurer i USA, Canada og Spanien.

Kvindemoské skaber mindre splid

40-årige Sherin Khankan er tidligere folketingskandidat for de Radikale og medlem af partiets hovedsbestyrelse, men i 2002 kom hun i karambolage med baglandet, fordi hun ikke ville tage klar afstand til sharialov og Hizb ut-Tahrir. Senere har hun skrevet bøger om islam, startet en dansk modstandsbevægelse mod det syriske regime og stiftet Exitcirklen, der er samtalegrupper for kvinder, som oplever psykisk vold.

Sherin Khankan har blandt andet forsøgt at fortælle, at sharialovgivning er foreneligt med det danske samfund. Modstanden har til tider været meget stor, men for hende er det ikke en mulighed at holde sin mund. For ikke at skabe for stor forargelse blandt sine muslimske medmennesker, har hun søgt efter kompromiser, og når hun får kritik for, at Københavns nye moské ikke skal være for begge køn, trækker hun også det kompromiskort.

»Kunsten er at skabe fundamental forandring uden at vække for stor vrede. Og jeg tror, at fordelen ved en kvindemoské frem for en kønsblandet moské er, at vi skaber mindre splittelse i det muslimske miljø. Projektet er ikke en kønskamp, men en kamp for at bryde mænds monopol på fortolkning af islam. Kvinderne vil være mere interesserede i en fortolkning af Koranen, som gør op med det kønshierarki, som visse fortolkninger henviser til,« siger hun.

Kompromisliv

Sherin Khankans forbillede er hendes egne forældre, der er gift på trods af forskellige religioner og baggrunde. Hendes kristne mor faster med resten af familien under Ramadanen, og omvendt går den muslimske del af familien med moderen i kirke ved højtider.

Og når forældrene som diametrale modsætninger kan dele et liv med kompromiser som redskab, så er det ifølge Sherin Khankan også muligt at tilpasse det muslimske miljø til nutidens i Danmark ved at lytte til hinanden.

Men selv om Sherin Khankan taler højt om at lytte til sin modstanderes argumenter, er hun ikke tilbageholdende med at tale højt om sine egne overbevisninger. I perioder har hun været nødt til at gå med overfaldsalarm, og hun har oplevet at få sine børn hængt ud på internettet. Men kun én gang, har hun været så bange, at hun valgte at være tavs.

»Da det syriske regime begyndte at slå sin egen civilbefolkning ihjel, var jeg bange. Rigtig bange. Min far, som er vokset op i Syrien, har altid sagt, at jeg må sige alt og skrive alt, men at jeg aldrig skal udtale mig kritisk om det syriske regime. Jeg vidste, at det, jeg sagde her i Danmark, kunne have en effekt på min familie i Syrien, og derfor blev jeg nødt til at tie i en periode,« siger Sherin Khankan og tilføjer:

»Men jeg valgte alligevel at tale igen, for jeg har en position i samfundet, så jeg bliver lyttet til. For hvis alle vælger at tie, kan man ikke støtte oppositionen i Syrien«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.