Danmarks ældste mordgåde

Det er knap 30 år siden, den 7.000 år gamle massegrav i Strøby Egede blev opdaget. Men først nu undersøger man, hvem de otte i graven var og om blev de myrdet.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De var nænsomt lagt side om side, benene forsigtigt henover hinanden som var de lagt til hvile for natten. Fire drengebørn og mænd i den ene ende. Fire pigebørn og kvinder i den anden. Den ældste var 50. De yngste blot et par måneder. Med knogler så små og skrøbelige som et kyllingeben.

Men hvem var de? Blev de myrdet? Forgiftet? Hvilken tragedie tog de otte med sig i graven?

Massegraven med de tætomsluttede skeletter er omkring 7.000 år gammel og blev fundet i en villahave i den østsjællandske by Strøby Egede for knap 30 år siden. Derpå blev de flyttet til Køge Museum, og siden har de ligget dér side om side i en udstillingsmontre, stort set urørte. Men nu er der håb om, at deres historie kan komme frem i lyset, at Danmarks ældste mordgåde endelig kan blive løst.

Arkæologer fra det genåbnede Køge Museum har i tæt samarbejde med DNA-forsker Eske Villerslevs store geogenetiske grundforskningsprogram indledt det kæmpe arbejde, der forhåbentlig kan give svaret på nogle af de spørgsmål, som det unikke fund rejser.

»Hvordan er de relateret, og hvad døde de af? Dét er det, der er rigtig spændende,« siger arkæolog Kristoffer B. Pedersen fra Køge Museum.

Han har svært ved at skjule sin begejstring over udsigterne til endelig at kunne give de otte skeletter fra jægerstenalderen det kød og blod, som hidtil har manglet i mysteriet.

»Massegraven har været et klenodie, arkæologiens svar på Mona Lisa, fuldstændig unik. Og den er derfor gennem årene blevet nævnt i diverse videnskabelige artikler om grave fra jægerstenalderen. Men graven er af forskellige tekniske årsager aldrig blevet dateret. Først nu er det med den gevaldige udvikling, der er sket indenfor faget og især hjælpevidenskaberne, muligt at lave analyser af graven,« forklarer Kristoffer B. Pedersen.

Selv om knoglerne er penslet med legering, skal de stadig behandles varsomt. Foto: Køge Museum
Selv om knoglerne er penslet med legering, skal de stadig behandles varsomt. Foto: Køge Museum

De hjælpevidenskaber, han refererer til, er såvel DNA- som strontiumanalyser. Sidstnævnte metode lå til grund for den netop publicerede og overraskende nyhed om, at den berømte Egtved-pige slet ikke var dansk, men indvandrer fra Tyskland.

Og det er på grund af de videnskaber, at kranier fra flere af skeletterne i massegraven netop har været genstand for nøje granskning på Københavns Universitets retspatologiske afdeling. Her har man udtaget tænder, der går videre til analyser og derefter vil kunne belyse dele historien om de otte i massegraven.

Når arkæologerne – trods manglende kulstof-14- datering – allerede med sikkerhed ved, at de otte skeletter stammer fra jægerstenalderen, skyldes det gravgaverne og knoglernes udseende.

»Gaverne var oldsager fra jægerstenalderen. Flinteknive og tandperler fremstillet af byttedyr som vildsvin, kronhjort og rådyr. Så de har fået meget fine gravgaver og rigtige smykker med, som også er med til at kønsbestemme skeletterne.

På knoglerne kan man se, at det er 7.000-8.000 år gamle skeletter. Fysikken og dermed knoglerne ændrer sig gennem tiden, og disse skeletter er dels en smule lavere, dels er knoglerne kraftigere. Især kranierne med deres meget kraftige tyggemuskulatur bærer præg af, at de ikke har spist så meget tildannet mad, og derudover har mændene kraftige øjenbryn. Dertil kommer, at selve findestedet i Strøby Egede er ét, hvor der er gjort masser af fund fra netop jægerstenalderen.

Her skilles kraniet ad  inden udtagning af en tand. Foto: Køge Museum
Her skilles kraniet ad inden udtagning af en tand. Foto: Køge Museum

Dér, hvor der i dag er et parcelhuskvarter, har der for 7.000-8.000 år siden været en kæmpe boplads. Og derfor kan vi datere dem til den sene jægerstenalder,« fortæller Kristoffer B. Pedersen.

Jægerstenalderen spænder over en periode på hele 9.000 år fra ca. år 13.000 til 4.000 f.Kr., hvor Europa i bogstaveligste forstand var et stort smeltedigel. I den sene del af jægerstenalderen var befolkningen stadig mobile samlere, som flyttede sig efter ressourcerne. Bopladserne i Strøby Egede ud til havet formodes derfor at have været en sommerboplads, mens man i vinterhalvåret rykkede ind i landet.

»Palæokost, som vi dyrker i dag, var dét, de levede af dengang. De dyrkede ikke markerne, og derfor spiste de ikke brød og andre ting. Vilde planter som f.eks. dunhammer var der frø i, som man kunne male til brød, men kulhydrater fik de ikke i stor stil. Til gengæld masser af protein fra fisk og kød fra blandt andet kronhjorte og vildsvin. De har levet af de ressourcerne uden for deres teltdør,« siger Kristoffer B. Pedersen.

Og det gælder også de otte fra massegraven, hvis kost forventes kortlagt i takt med, at det store analysearbejde på Københavns Universitets retspatologiske afdeling skrider frem.

Det er professor Niels Lynnerup, der står i spidsen for det hold, som skal forske i massegravens DNA. Han er – med arkæolog Kristoffer B. Pedersens ord – »den vigtigste biologiske antropolog og retsmediciner der er«. Og han er mindst ligeså begejstret for opgaven, der ligger foran.

Det er en af disse velbevarede tænder, der nu skal indgå i det store analysearbejde. Foto: Køge Museum
Det er en af disse velbevarede tænder, der nu skal indgå i det store analysearbejde. Foto: Køge Museum

»Det er utrolig spændende at have sådan en massegrav, som går så langt tilbage i tiden, og hvor vi ved, at alle otte døde samtidig. Der er ikke så mange rigtig gamle skeletter i Danmark, så dét, at vi har en hel samling, der har været opbevaret i en montre uden at være pillet ved, giver store håb om DNA og en bredde i de genetiske undersøgelser af det tidspunkt i historien,« siger Niels Lynnerup.

Håbet er, at de udtagne tænder fra kranierne indeholder nok DNA til at kunne foretage den genetiske kortlægning.

»De er utroligt velbevarede. Men for at præservere dem har man på Køge Museum penslet dem med en legering, som på den ene side har været med til at bevare dem, men som måske kun kan frigives ved hjælp af et opløsningsmiddel. Dermed kan vi risikere at ødelægge noget DNA og muligheden for strontium-analyser, der kan fortælle om geografien.

Strontiumisotoper sætter nemlig spor i knogler og tænder allerede i barndommen, og ved hjælp af strontiumkurver for både Danmark og Europa vil man kunne se, hvor personen er vokset op,« forklarer Niels Lynnerup.

Han er dog endnu ikke klar til at opstille retsmedicinske teorier om, hvordan de otte i massegraven døde.

»Der er ikke åbenlyse tegn på vold eller svære sygelige forandringer, så der er flere muligheder, og det er svært at komme med et endeligt bud.«

Et kranie til CT-scanning på Panum Instituttet. Professor Niels Lynnerup ses yderst til venstre. Foto: Køge Museum
Et kranie til CT-scanning på Panum Instituttet. Professor Niels Lynnerup ses yderst til venstre. Foto: Køge Museum

Teorier byder arkæologen fra Køge Museum dog gerne ind med. Han har i årevis studeret og fortalt om de otte i montren og gjort sig mange tanker.

»Altså, der ligger otte mennesker, som er puttet i samme hul. Man kan se, at de er lagt forsigtigt, se at det er gjort ordentligt, og at de er dækket til på forsvarlig vis. Så hvordan hulen er de relateret, og hvorfor er de døde? Der er en kvinde på ca. 50. Hun er blevet rimelig gammel for den tid. Hun ligger sammen med et par store piger på omkring 18-20 år og 12-14 år og et spædbarn. I den anden ende ligger en mand på omkring 30, altså i sin bedste alder, et barn på seks og så to spædbørn. Vi ved, at manden på et tidspunkt har været døden nær. Man kan se på hans kranie, at han virkelig har fået tæsk af et eller andet, som har givet et brud, der er vokset sammen igen. Bruddet kan have været som følge af en jagtulykke, for urokserne var jo dobbelt så store som en ko, og elge, som de også jagede, er det næstfarligste dyr i verden. Men bruddet var ikke dét, der tog livet af ham. Så kan man opstille en teori om forgiftning. For de levede jo af vilde urter og bl.a. bumleurten er giftig. Men det er på den anden side noget, et naturfolk bare vidste,« forklarer Kristoffer B. Pedersen, som hælder mest til to af de mere blodige teorier.

»Man kender jo til de lidt mere barske historier, hvor hele familier bliver slået ihjel af dem, de bor sammen med på bopladsen. Hvis for eksempel forsørgeren, manden i graven, omkom i en fejde eller jagtulykke, ville der være syv ekstra munde at mætte i det lille samfund, hvilket sandsynligvis ikke var muligt. Og derfor var man nødt til at skille sig af med dem. Og det kan være det, vi står overfor her. Men der er også teorien om krig. Tidligere sagde man, at jægerstenalderen var et proto-hippie-samfund, hvor alle levede godt og i harmoni med hinanden og naturen. Men nyere forskning viser, at krig fyldte meget mere i forhistorien, end vi har antaget. For der var meget at slås for dengang. Og selv om man ikke kan se, at de er blevet slået ihjel – for bue, pil og spyd efterlader nødvendigvis ikke spor på ens knogler – så kan de være blevet dræbt under et raid, mens de har sovet. Har fået halsen skåret over af dem, de har slåsset med på det tidspunkt. Og den teori hælder jeg altså mest til!«

Benene var forsigtigt lagt henover hinaden. Foto: Køge Museum
Benene var forsigtigt lagt henover hinaden. Foto: Køge Museum

Svarene spøger en rum tid endnu. Forskningsprojektet og analyserne ventes ikke at ligge endeligt klar før om fire år.

Men de otte tætomsluttede skeletter er fra 20. juni tilbage i deres montre i det genåbnede Køge Museum. Og dér har man jo så lov til at gøre sig sine egne tanker om den tragedie, der ligger bag.

Et kranie løftes forsigtigt op inden det sendes til Panum. Foto: Køge Museum
Et kranie løftes forsigtigt op inden det sendes til Panum. Foto: Køge Museum

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.