Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark tager afsked med Hartling-flygtningene

Når et flertal i Folketinget i dag melder Danmark ud af FNs kvoteordning for flygtninge, er det et – i hvert fald midlertidigt – farvel til et system, som Danmarks tidligere Venstre-statsminister, Poul Hartling, stod fadder til.

»Det er det dårligst mulige signal, som Danmark kan sende i øjeblikket,« konstaterer den nytiltrådte generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach.
»Det er det dårligst mulige signal, som Danmark kan sende i øjeblikket,« konstaterer den nytiltrådte generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach.

Efter måneders debat – ikke mindst i Socialdemokratiet – førstebehandler Folketinget i dag (tirsdag, red.) regeringens forslag om, at Danmark ikke længere skal give asyl til FNs såkaldte kvoteflygtninge.

De kaldes også »Hartling-flygtninge« opkaldt efter Danmarks tidligere statsminister og Venstre-formand. Han var fra 1977 til 1985 FNs højkommissær for flygtninge, og som sådan var Poul Hartling arkitekten bag kvotesystemet. Ordningen var et svar på datidens store flygtningekrise med flere hundrede tusind bådflygtninge fra Vietnam, og i 1981 modtog Hartling Nobels Fredspris på vegne af UNHCR – FNs flygtningeorganisation.

»Det er denne indsats og dette internationale flygtningesamarbejde, som Danmark nu er ved at vende ryggen. Det er det dårligst mulige signal, som Danmark kan sende i øjeblikket,« konstaterer den nytiltrådte generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach.

Den tidligere radikale udviklingsminister henviser til, at FNs medlemslande i øjeblikket er i gang med at forhandle en ny international aftale om flygtninge og migranter, og i den aftale er netop FNs system med fordeling af kvoteflygtninge et afgørende element.

»En ny aftale bygger på, at flygtningene så vidt muligt skal hjælpes i nærområderne. Til gengæld skal andre lande være parate til at aflaste nærområderne og tage nogle af de mest sårbare – nemlig kvoteflygtningene. Det er Danmark enig i, men nu gør man det modsatte,« siger Christian Friis Bach.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne mener, at det er nødvendigt med et stop for kvoteflygtninge for at få »pusterum« til at få integrationen til at fungere.

Men det argument køber Dansk Flygtningehjælp ikke.

»Vi har det laveste antal asylansøgere i ti år – nemlig 2.287 pr. 1. oktober. Det burde ikke være uoverkommeligt at holde fast i, at Danmark årligt skal hjælpe FN med at tage 500 kvoteflygtninge,« siger Christian
Friis Bach.

Det er der fortsat også mange andre lande i Europa, der gør, viser en opgørelse fra UNHCR. 22 europæiske lande har i første halvår af 2017 taget imod 22.556 kvoteflygtninge, og det er 130 procent højere end gennemsnittet hvert af årene i de seneste årti. Eksempelvis har Storbritannien taget 5.230, Frankrig 3.640, Sverige 3.509, Holland 2.708, Tyskland 2.224 og Norge 2.087.
Konservativt dilemma

For de konservative regeringspartnere er det lidt af et dilemma at stemme for et dansk stop for kvoteflygtninge.

»Det er stadig vores officielle politik, at Danmark skal sige nej til spontanflygtninge ved grænsen og i stedet sige ja til et stort antal kvoteflygtninge. Det er langt mere retfærdigt og solidarisk at hjælpe de svageste. Nu giver vi i stedet asyl til dem, der har penge nok til at betale en menneskesmugler. Det er ikke anstændigt,« siger den konservative udlændingeordfører, Naser Khader.

Der er også nogle, der siger, at det ikke er anstændigt, at Danmark siger stop for kvoteflygtninge, når vi nu ser det laveste antal spontanflygtninge i ti år?

»Jeg forstår det godt, og vi forsøger også at vinde gehør for vores forslag om, at Danmark skal satse på kvoteflygtningene. Men det kræver efter vores mening, at vi lukker helt af for spontanflygtninge,« siger Naser Khader.

Forslaget blev i 2016 formuleret af de Konservative som et beslutningsforslag, men det kom ikke til behandling, da de Konservative i november 2016 kom med i regeringen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.