Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Danmark stod foran undergang«

Forfatteren Tom Buk-Swienty fortæller om kong Christian IX's forsøg på at få Danmark ind i Det Tyske Forbund.

Tom Buk-Swienty, forfatteren bag »Slagtebænk Dybbøl« fra 2008, er på onsdag bogaktuel igen. Denne gang med bogen »Dommedag Als«, der fortæller historien om, hvordan kong Christian IX i desperation tre gange forsøgte at afsætte Danmark til Tyskland i kølvandet på nederlagene i 1864.
Tom Buk-Swienty, forfatteren bag »Slagtebænk Dybbøl« fra 2008, er på onsdag bogaktuel igen. Denne gang med bogen »Dommedag Als«, der fortæller historien om, hvordan kong Christian IX i desperation tre gange forsøgte at afsætte Danmark til Tyskland i kølvandet på nederlagene i 1864.

For at forstå hvem vi er, er det nødvendigt at forstå, hvor vi kommer fra. Det mener forfatter, journalist og historiker Tom Buk-Swienty.

Tag for eksempel krigen imod prøjserne i 1864, der ifølge forfatteren på mange måder er Danmarks år nul.

»Før var man en krigernation, nu blev man en bondenation. Samtidig blev vores udsyn præget af den nærdødsoplevelse, som det enorme nederlag jo virkelig var,« fortæller Tom Buk-Swienty.

Derfor tilbød kongen Danmark til Tyskland

Vi har sat forfatteren stævne i hans nye lejlighed i Odense midtby. I kontoret optræder en flyttekasse som sofabord, men på hylderne er de amerikanske historiefortællere som noget af det første kommet på plads. Der står også en del eksemplarer af Tom Buk-Swientys sidste bog »Slagtebænk Dybbøl« fra 2008.

På onsdag er forfatteren bogaktuel igen. Denne gang med »Dommedag Als«, som har fyldt en del i medielandskabet den seneste uge. I bogen fortæller Tom Buk-Swienty nemlig, at kong Christian IX i desperation tre gange forsøgte at afsætte Danmark til Tyskland i kølvandet på nederlagene i 1864. Kongen kunne ikke udholde tanken om, at Slesvig og Holsten skulle løsrives fra Danmark og håbede med sit initiativ at holde monarkiet samlet. Danmark led de første nederlag i Dybbøl, og siden blev de danske soldater løbet over ende en sommernat på Als.

Under arbejdet med sin nye bog opdagede Tom Buk-Swienty til sin overraskelse, hvor alvorligt Danmarks eksistens var truet i 1864.

»Da jeg begynder at grave i arkiverne, så vælder undergangsangsten frem. Men først, når man kommer frem til de sidste måneder, går det op for én, at det her land stod foran sin undergang. Det er meget tæt på - og det er egentlig først dér, det slår mig, what all the fuzz is about,« fortæller forfatteren.

Slaget ved Dybbøl Mølle, 1864

Dommedagsstemningen går igen i H.C. Andersens dagbøger, og dem har Tom Buk-Swienty brugt til at gøre digteren levende i sin fortælling.

»Et rygte siger, at vi får fred og kommer ind under Tyskland. Er det sådan? Ja, det melder aviserne mig,« siger H.C. Andersen i »Dommedag Als«.

Tom Buk-Swienty fremhæver, at der er visse paralleller mellem 1864 i Danmark og 1945 i Tyskland. Selv om det ikke blev den totale krig for Danmark, stod landet også over for at skulle genopfinde sig selv efter den tabte krig.

»Men hvor tyskerne har været i gang med deres "forgangenheds-fordøjelse", så lukkede man lidt ned for 1864-kapitlet i Danmark. Derfor dukker det ind imellem op som et sort punkt, der stadig nager et eller andet sted i vores fælles kulturelle bevidsthed,« mener forfatteren.

Den gode historie fylder meget hos forfatteren, journalisten og historikeren Tom Buk-Swienty. I dag oplever han, at rollerne er smeltet sammen.

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg søger efter dramaet - som historiefortæller,« siger han og trækker på de to sidste ord, inden han fortsætter:

»Og det mener jeg ikke, er det samme som at gøre historien plat, for fakta kan godt kombineres med det menneskelige drama.«

Oprindeligt er Tom Buk-Swienty uddannet cand. mag. i historie og amerikanske samfundsstudier, men han har arbejdet som journalist det meste af sit voksne liv. Fra 1994 til 2005 havde han base på den anden side af Atlanten, hvor han arbejdede som USA-korrespondent for Weekendavisen.

Derfor stod det ikke umiddelbart skrevet i krudtstøvet, at Tom Buk-Swienty skulle udfordre danskernes opfattelse af nederlaget i 1864 - og så alligevel.

»Som dreng har jeg personligt vundet slaget ved Dybbøl mange gange, for jeg voksede op i Sønderborg og rendte rundt oppe på skanserne. Så det tænder nok noget særligt i mig. Og så var det en sjov måde at komme tilbage til Danmark på ved at dykke ned i sådan et stykke historie, som har betydet så meget for landet,« fortæller han.

Historien om »Dommedag Als« indeholder også et personligt drama for Tom Buk-Swienty. Han var nemlig den første danske historiker, som fik adgang til den del af Christian IXs arkiv, der vedrører 1864. Det drama udspillede sig således:

Tom Buk-Swienty går rundt i en halvtom villa på Helgavej i Odense. Kalenderen skriver »maj 2010«, og manuskriptet til hans bog skal være færdigt inden for de næste fire uger. I længere tid har han jagtet adgang til Christian IXs arkiver, som ligger låst inde bag en hvid metaldør i Rigsarkivet. Men dronning Margrethe skal personligt godkende, at en historiker får adgang til arkivet, og det sker sjældent.

Avis: Bismarck "hjem" til Danmark

Tom Buk-Swienty har dog ikke givet op. Efter råd, vejledning og anbefalinger har han skrevet en ansøgning om at få adgang til de telegrammer, den belgiske kong Leopold og den danske kong Christian IX har skrevet til hinanden. Forinden har forfatteren fået et tip om, at telegrammerne kan indeholde interessante oplysninger til hans bogprojekt.

En ringetone bryder stilheden i den halvtomme villa, og Tom Buk-Swienty løfter røret. En stemme fortæller ham, at kabinetssekretær Henning Fode har talt en halv time med hendes majestæt dronning Margrethe, og at hun personligt er overrasket over oplysningerne om Christian IX. Forfatterens hjerte banker hurtigere, mens stemmen i den anden ende af røret fortæller ham, at Dronningen giver ham adgang til arkivet.

»Selve arkivet er mere udramatisk - der er ikke meget Da Vinci Code over det med hvide handsker og glasbokse. Papirerne bliver kørt ind på læsesalen, hvor jeg må transskribere, men ikke kopiere. Da jeg læser især et brev fra kong Leopold til kong Christian, ryger jeg næsten gennem loftet: »Yes, det her er guld!« Af brevet fremgår det entydigt, at den danske konge forsøgte at få den belgiske konge til at forespørge hos prøjserne, om Danmark kunne indtræde i Det Tyske Forbund,« fortæller Tom Buk-Swienty.

Han mener godt, at han kunne have skrevet historien uden adgang til Christian IXs arkiv, men for at forstå det psykologiske drama, kongen oplevede, er arkivet afgørende.

Årene i USA har smittet af på Tom Buk-Swientys fortællestil. Selv mener han, at den er præget af den narrative, amerikanske tradition, hvor forfatteren nyder en frihed og stilistisk tilgang, som åbner mulighed for at få drama med i beretningerne. I Danmark oplever Tom Buk-Swienty et større fokus på facts, facts, facts på bekostning af det menneskelige drama i historien.

»Jeg har en fornemmelse af, at der er en del danske historikere, der sidder i en spændetrøje, som måske af og til gør, at de ikke kan baske så meget med vingerne,« siger han.

Ikke at Tom Buk-Swienty mener, at alle danske historikere skal skrive bøger på hans måde.

»Det er på ingen måde min mission, at alle historikere nu skal rende rundt og være store fortællere. Men man skal passe på med at gøre faget for støvet, for historien er jo for pokker da sexet,« siger forfatteren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.