Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark siger ja til at koble Europa til Skandinavien

Tunnelen mellem Rødbyhavn og Femern sætter allerede store aftryk på det sydlige Lolland. Tirsdag vedtager et enormt flertal i Folketinget anlægsloven. Men først til efteråret træffer politikerne den endelige beslutning

Byggeriet af en pumpestation til at holde grundvandet i byggeområdet nede er allerede i fuld gang (tv.). Foto: Christian Brøndum
Byggeriet af en pumpestation til at holde grundvandet i byggeområdet nede er allerede i fuld gang (tv.). Foto: Christian Brøndum

Når Folketinget tirsdag stemmer om den endelige vedtagelse af anlægsloven om den faste Femern-forbindelse, bliver flertallet enormt.

Samtlige partier på nær Enhedslisten markerer en stærk enighed om at sætte mere end 60 milliarder kroner på højkant for at bygge en næsten 20 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn og Femern. Penge, som skal betales af brugerne, først og fremmest bilisterne og i betydelig grad af udenlandsk trafik.

På den modsatte side af Femernbælt er meningerne om den faste forbindelse meget mere delte end i Danmark.

Da Berlingske forleden besøgte Rødbyhavn, hvorfra tunnelen skal føres under havet, ankom en delegation fra Femern Kommune med borgmester Otto-Uwe Schmiedt i spidsen for at overrække en skulptur til kollegerne i Lolland Kommune.

Skulpturen, en jernfigur malet i danske og tyske farver, som man kan bruge som bænk, blev placeret på en sten ved havnen, lige foran Femernselskabets informationskontor og forestiller en mand, der kigger over bæltet mod Tyskland.

På den modsatte side sidder en tilsvarende figur, og tilsammen symboliserer de 50 års dansk-tysk venskab over vandet.

Men anledningen til den tyske gestus over bæltet er bestemt ikke den kommende tunnelforbindelse. Tværtimod.

»Vi ønsker at beholde færgerne,« fastslog borgmester Schmiedt over for Berlingske, mens vore værter fra statens Femern-tunnelselskab kiggede ned i jorden og på tåspidserne.

»Ingen tunnel, tak,« tilføjede borgmesteren.

Forklaringen på borgmesterens modvilje mod tunnelen er risikoen for at miste de nuværende 500 arbejdspladser på Scandlines-færgerne, som kan blive resultatet af tunnelåbningen.

Netop modstand blandt miljø- og borgergrupper i det østlige Holsten, hvor en ny og hurtig baneforbindelse skal lægge jern til et stort antal godstog og passagertog mellem kontinentet og Skandinavien, er en af de helt store usikkerhedsfaktorer i projektets tidsplan. Statens bygherreselskab, Femern A/S, har behandlet flere end 3.000 høringssvar med tilsammen flere end 50.000 spørgsmål. I disse dage er svarene på disse spørgsmål ved at blive konsolideret, inden de skal sendes retur til Tyskland til myndighedsbehandling dér. Ikke alene tager myndighedernes behandling tid. Der er også en reel risiko for, at en tysk miljøorganisation kan rejse en retssag for at bremse projektet, og procedurefejl skal for enhver pris undgås.

På dansk side er miljøspørgsmålet ikke så kompliceret eller risikofyldt set med bygherreøjne. Anlægsloven, der vedtages tirsdag, indeholder nemlig samtidig den danske miljøgodkendelse af projektet. Punktum.

Tyske indsigelser er dog langtfra den eneste usikre faktor. Prisen på tunnelbyggeriet er en anden. Da entreprenørerne kort før jul indgav deres priser til Femernselskabet, faldt julestemningen i kontorerne i Vester Søgade i København drastisk.

Ingeniørerne havde fejlbedømt priserne med hele ni milliarder kroner, svarende til 25 procent. Til den forkerte side.

Derfor blev Femernselskabet sendt retur med den bundne opgave at forhandle priserne væsentligt længere ned. Endelig og ikke mindst er størrelsen af det forventede tilskud fra EU en stor usikkerhedsfaktor, men dog ikke helt så usikker som de to andre potentielle tunneldræbere.

Danmark har søgt maksimalt tilskud, hvilket vil sige mellem 18 og 23 procent, og tilkendegivelserne fra Bruxelles har til dato været positive. Ud over Femern-forbindelsen er der kun et enkelt europæisk trafikprojekt i en vægtklasse af tilsvarende kaliber, nemlig Brenner-tunnelen, og den har allerede fået EU-tilskud. Vedtagelsen af den danske anlægslov tjener også til at overbevise EU om, at Femern er et stort støttebeløb værd.

Fælles interesse om billigere pris

Forhandlingerne med entreprenørerne om priserne er godt i gang, men alt foregår bag sikrede og aflåste døre. Kun hører vi, at der er en konstruktiv stemning i forhandlingerne, fordi det er en fælles interesse at finde frem til billigere priser.

Til det formål har bygherre og entreprenører fået en uventet hjælp fra den tyske regering, som i vinter meddelte, at elektrificeringen af jernbanen på tysk side bliver forsinket fra 2021 til 2024.

Til gengæld bliver jernbanen på tysk side dobbeltsporet og væsentligt bedre end den, som tyskerne har forpligtet sig til at stille til rådighed. Længere anlægsperiode betyder alt andet lige lavere priser.

Bagsiden af den medalje er, at elektrificeringen af jernbanen på dansk side, altså mellem Ringsted og Rødby, sandsynligvis også forsinkes.

Betalingen for den omtrent nye og moderne jernbane på den danske side er imidlertid en del af Femern-projektets samlede budget, og da en stor del af Femern-projektet vil blive betalt af udenlandske lastbiler og tog, bliver den danske opgraderede jernbane med andre ord om ikke gratis, så i hvert fald billig, og i det lys kan de sydsjællandske pendlere vel bide ventetiden i sig.

Først når de endelige priser, EU-tilskud og den tyske tidsplan er afklaret bedst muligt, vil partierne bag Femern-forbindelsen give den endelige tilladelse til at underskrive de store tunnelkontrakter og dermed passere point of no return.

Eldorado for arkæologer

Men allerede nu sætter tunnelbyggeriet præg på området øst for Rødbyhavn, hvor der skal bygges elementfabrik og en mindre provinsby til at huse op mod 3.000 tunnelarbejdere.

Lige nu arbejder omkring 60 arkæologer for Museum Lolland-Falster i flere udgravninger, hvor der er gjort talrige fund fra jægere og de første bønder, der boede ved den flade, tidligere havbund. Under et af de store telte udgraver en håndfuld arkæologer et 20 meter langt fiskegærde, som forfædrene brugte til at lede fisk ind til en ruse, hvorfra de kunne fiskes op.

Fisk er tydeligvis ikke blevet klogere i de forløbne 4.000 år, for fisk kan stadig fanges i ruser. I de våde, iltfattige jordlag er de flettede hasselgrene, som gærdet blev lavet af, fuldstændigt velbevarede.

Der er fundet meget andet – blandt andet verdens vistnok ældste gedehjerne – og sammenlagt bruger Femernselskabet op mod 150 millioner kroner på arkæologi, inklusive til beskyttelse af nogle historiske skibsvrag, der ligger tæt på den fremtidige tunneludgravning ude i havet, fortæller afdelingsleder Kasper Høhling Søsted.

Når – ikke hvis, men når – tunnelrenden bliver udgravet, skal hovedparten af den opgravede havbund placeres som halvøer både øst og vest for Rødbyhavn. På vestsiden, ikke langt fra Lalandia, skal det nye stykke Lolland hovedsagelig bruges rekreativt, det vil sige til at bade fra, og måske kommer der en iskiosk.

På østsiden, ud for det område, hvor tunnelportalen placeres, kommer den nye kystlinje til at ligne den oprindelige, fra dengang jægerne og bønderne byggede fiskehegn. En laguneagtig kyst, med rørbevoksning og lavt vand.

Femernselskabet har tidligere fået lov til at bygge en stor pumpestation, som skal holde grundvandet i byggeområdet nede, ligesom nye veje er blevet anlagt. Vejene skal være klar, når først lastbiler og entreprenørmaskiner i større tal skal køre. For dem, der ikke er vilde med vindmøller i det åbne landskab, er der gode nyheder. Hovedparten af de 31 ældre vindmøller i området får kniven, eller vinkelsliberen, eller hvad man nu bruger for at nedlægge vindmøller.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.