Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark sætter ørnerekord: Fuglekiggere talte mindst 409 ørne

Flere hundrede frivillige ornitologer har brugt weekenden på at tælle ørne i det danske landskab.

Havørn, Haliaeetus albicilla, er Dannmarks største vildtlevende fugl.
Havørn, Haliaeetus albicilla, er Dannmarks største vildtlevende fugl.

København. For første gang nogensinde er der talt flere end 400 ørne i januar i Danmark.

I alt blev der talt 395 havørne og 14 kongeørne, da Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i weekenden for 12. år i træk gennemførte sin nationale midvintertælling.

Det oplyser DOF i en pressemeddelelse.

De store rovfugles ynglesæson 2017 er så småt ved at begynde, og landet blev finkæmmet af flere hundrede frivillige ornitologer.

Ifølge DOF kom det bag på ornitologerne, at der kunne tælles så stort et antal ørne, selv om vejret var diset og tåget.

- I milde perioder som januar i år lever ørnene og deres byttedyr langt mere spredt, end det er tilfældet i vintre med frost og is, hvor rovfuglene samler sig på færre lokaliteter, så de i klart vejr er lette at spotte og tælle.

- Derfor havde vi ikke forestillet os, at tællingen ville sætte ny rekord, siger Kim Skelmose, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.

Projekt Ørn har til formål at beskytte Danmarks ørnebestande og på samme tid samle og formidle viden om fuglene.

Rekorden på 409 registrerede ørne i løbet af to dage er et minimumtal.

Dansk Ornitologisk Forenings database afslører nemlig, at der er endnu flere ørne i landskabet, end vintertællingen viste.

Den aktuelle ørnetælling viser, at der særligt på tre geografiske fronter er muligheder for flere nye ørnepar.

Omkring Limfjorden er der spottet flere voksne havørne langt fra de redesteder, som ornitologerne har kendt indtil nu.

Samtidig er havørne fra de østjyske fjordområder også begyndt at trække vestpå ind i landet, hvor større søer drager dem.

Også Vadehavsområdet repræsenterer en ny tendens blandt Danmarks havørne. I øjeblikket holder et halvt hundrede havørne til på de kanter.

- De fleste er så unge, at de ikke kan yngle endnu, men deres tilstrømning viser, at de mere uerfarne unge fiske- og vandfuglejægere har opdaget, at Vadehavet giver let adgang til rigelig føde, siger Ole Friis Larsen, der er koordinator for ørnetællingen.

- Det tegner godt for de kommende år, hvor ørnene bliver yngledygtige, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.