Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark har flest skoletimer i hele verden - eller i hvert fald i OECD

Nu har vi det sort på hvidt: Med 10.040 skoletimer går danske skoleelever længst tid i skole af alle i OECD-landene.

Lukas Roland Stegeager på vej hjem fra skole: »Skolen er det samme som før. Nogle ting er værre,« siger han om skolereformen.
Lukas Roland Stegeager på vej hjem fra skole: »Skolen er det samme som før. Nogle ting er værre,« siger han om skolereformen.

Vi har tidligere været den bløde mellemvare og ligget lunt i midterfeltet. Men med indførelsen af folkeskolereformen i 2014 er det nu lykkedes Danmark at slå Australien med et mulehår i »kampen« om at få flest skoletimer i OECD-landene. Det viser den årlige statistiske opgørelse over undervisning og uddannelse i OECD, Education at a Glance 2015, der bygger på oplysninger om sidste skoleår, 2014/15.

Australien har med 10.000 skoletimer i løbet af en elevs samlede skolegang ellers ligget som den ubestridte nummer ét, men den nye danske skolereform har med ét vendt op og ned på det og har fået Danmark til at spurte fra den hidtidige midterplacering til førstepladsen. Danmark har altid haft forholdsvis korte skoledage, til gengæld har vi også tradition for korte ferier, idet skolerne »mangler« cirka tre ugers ferie i forhold til gennemsnittet for de øvrige lande. Men med folkeskolereformen blev skoledagene lige så lange i Danmark som i mange andre lande, uden at danske elever fik længere skoleferier, som de typisk har i de andre lande.

Skal vi være glade for førstepladsen?

»Nej,« lyder svaret prompte fra Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

»Vi er et af de lande, der bruger færrest kroner per undervisningstime. Det handler ikke om kvantiteten, men om kvaliteten. Det er selvfølgelig fint med mange gode undervisningstimer, men den ensidige fokusering på kvantitet er helt misforstået, og det må politikerne snart finde ud af. Med den massive udvidelse af undervisningstiden, som politikerne ikke har villet betale for, er udgiften per undervisningstime røget helt i bund, når vi kigger på sammenlignelige lande,« siger Anders Bondo Christensen.

De svage elever har godt af flere timer

Svaret er dog et andet, når Berlingske spørger den tidligere leder af PISA i Danmark, professor Niels Egelund, om det er godt, vi nu er blevet nummer ét:

»Ja, det synes jeg. Jeg hører til dem, der siden 1984 har råbt og skreget på, at undervisningstiden i Danmark er blevet for kort, og at der ikke er tid nok til at nå det, man skal, Det er især de svage elever, der mangler tid. Derfor synes jeg, det er fint at have den førsteplads,« siger han.

Niels Egelund tror dog, at der kan være forskelle på, hvordan undervisningstiden opgøres i de forskellige lande. Det er for eksempel ikke sikkert, at de nye reformelementer som bevægelse, understøttende undervisning og lektiehjælp ville blive talt med som undervisningstimer i alle OECD-lande.

»Jeg vil umiddelbart tro, at der er nogle kulturforskelle mellem landene. Der kan være forskelle på, hvilke aktiviteter man opfatter som undervisning. Det er ikke sikkert, at alle lande vil regne lektiecafeer og understøttende undervisning med,« siger han.

Opgørelsen fra OECD dækker sidste skoleår, hvor det var frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælpen. I dette skoleår er det derimod obligatorisk for eleverne at deltage i lektiehjælpen, og dermed skal der i næste års OECD-statistik tillægges 920 obligatoriske skoletimer til de danske tal. Det betyder, at Danmark i næste års opgørelse vil komme til at ligge på en klar førsteplads med 10.960 skoletimer - medmindre den nuværende nummer to, Australien, også hæver timetallet.

Forskning kan ikke påvise effekt af reform

I sidste uge offentliggjorde Undervisningsministeriet de første fireprapporter med følgeforskning om folkeskolereformen, der skal vise, om eleverne trives bedre og lærer mere med den ny skolereform. De første rapporter kan dog ikke påvise, om elevernes generelt gode trivsel og læring skyldes elementer i skolereformen. Det er først med rapporterne næste år, at vi vil kunne få indikationer på reformens positive eller negative effekter.

I den sammenhæng interviewede Berlingske skoleelever om deres opfattelse af den længere skoledag, som nu med OECD-opgørelsen viser sig at være den længste i alle OECD-lande. Lukas Roland Stegeager fra Gevninge ved Roskilde er meget utilfreds med de lange skoledage. Han synes især, at det er for hårdt for de yngre elever:

»For mig som enkeltperson, går det udmærket. Jeg trives fint, og jeg tager det ikke så tungt. Jeg tror, det er værst for de små. Man burde lege mest, når man er lille. Man burde ikke sidde seks timer i skole i 0. klasse. Jeg kender børn, som har svært ved at komme i skole, som har stress og er trætte. Før reformen ville jeg give skolen 7 eller 10 i karakter. Efter reformen er den nok røget ned på 4 – for de små er den røget ned på 02,« fortalte Lukas.

Hans »kollega« fra Kirke Værløse, Carl Nielsen fra 8. klasse, er dog godt tilfreds og synes, at reformen har gjort folkeskolen bedre:

»Jeg kan godt lide de lange skoledage, for vi lærer mere, og vi får også lavet de fleste lektier i skolen. Der er ikke så meget skolearbejde, man skal lave, når man kommer hjem. Jeg synes, det er meget dejligt, så man kan slappe mere af derhjemme,« lød det fra Carl.

I den nyere danmarkshistorie skal vi dog ikke så langt tilbage, før vi støder på endnu længere skoledage. De nuværende skoleelevers bedsteforældre måtte således sidde endnu længere tid på skolebænken, viste en komparativ undersøgelse af elevtimetal i folkeskolen fra 1960 til 2014, som uddannelseshistorikeren Signe Holm-Larsen gennemførte sidste år. Her konkluderede hun, at selv med den nye skolereforms længere skoledage i 2014, så fik skoleelever i 1960erne flere skoletimer, end elever gør i dag.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.