Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark får nøglen og flytter ind i Europarådet

Regeringen bør gemme det indenrigspolitiske ved formandspost i Europarådet, opfordrer menneskeretsdirektør.

Danmark overtager den roterende formandspost for Europarådet onsdag 15. november. Scanpix/Sebastien Bozon
Danmark overtager den roterende formandspost for Europarådet onsdag 15. november. Scanpix/Sebastien Bozon

Strasbourg. Det er menneskerettighedsdomstolen, der står øverst på prioriteringslisten, når Danmark overtager formandsposten i Europarådet onsdag.

Her vil udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) være til stede ved hovedkvarteret i Strasbourg og tage mod nøglen.

Regeringen vil bruge sit seks måneder lange formandskab på at få opbakning til, at medlemslandene får større indflydelse på domstolens fortolkning af menneskerettighederne.

I den seneste tid har både politikere og eksperter i Danmark sat spørgsmålstegn ved, om konventionen forhindrer udvisning af kriminelle.

Det er blandt andet sagen om den kriminelle Gimi Levakovic, der har vakt opsigt.

Men Danmark bør gemme det indenrigspolitiske, når formandskabet skifter hænder, mener Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Man skal fokusere på, at man har et fælles, bredt europæisk perspektiv på domstolens udvikling.

- Derigennem kan man efterfølgende adressere det, man rent indenrigspolitisk mener, er problematisk, siger han.

Norge, Holland, Schweiz og Storbritannien er tidligere blevet nævnt som lande, der har haft lignende debatter.

Dialogen er vigtig, mener direktøren. For det nytter ikke, at der er et for stort spænd mellem den politiske opbakning og det juridiske.

I 2012 vedtog landene Brighton-erklæringen. I den fremgår det, at man vil arbejde mod en domstol, der er mere fokuseret, påpeger han.

Ifølge direktøren har debatten allerede haft en effekt, og domstolen lytter mere.

Gennem en eventuel københavnererklæring vil regeringen fortsætte den proces.

Selv om det kan være svært at få 47 lande til at opnå enighed om et enkelt lands dagsorden, er det ikke umuligt, vurderer Jonas Christoffersen.

- Når man fokuserer på de mere generelle problemstillinger, så er der en forståelse i de europæiske lande og en holdning til, at det er ting, man kan arbejde videre med.

- Men begrundelsen kan ikke være, at vi ikke har kunnet udvise to kriminelle de sidste fire år. Der må noget mere til, siger han.

Europarådet vogter over retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne i sine 47 medlemslande.

Danmark har formandsposten i rådets øverste politiske organ, ministerkomitéen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.