Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark får luftrum til dronetest i verdensklasse

Et stort luftrum over Nordfyn øremærkes nu til test af droner og skal gøre droner til et dansk væksteventyr.

Droner forventes på kort tid at revolutionere mange opgaver inden for blandt andet transport og overvågning. Reuters/Max Rossi
Droner forventes på kort tid at revolutionere mange opgaver inden for blandt andet transport og overvågning. Reuters/Max Rossi

Odense. Danmark får et stort forspring, når det internationale dronecenter i HCA Airport indvies fredag af flere ministre.

Som afgørende for stedets succes har regeringen givet grønt lys for, at et 867 kvadratkilometer stort fynsk luftrum fremover er øremærket til flyvning med og test af droner. Her kommer flyene fremover i anden række i modsætning til alle andre steder.

- Det er unikt i Danmark, Europa og USA. Der er andre dronecentre i verden, men det samlede tilbud gør dette testcenter særligt, siger lederen af Syddansk Universitets Dronecenter, Brad Beach.

Han fremhæver især muligheden for at teste droner under mange forskellige forhold - over hav, land og tæt på den tredje største by i Danmark - samt et tæt samarbejde mellem private virksomheder og forskerne på det nye UAS Danmarks Dronecenter.

- Det er kulminationen på et træk for at blive stærke på robotter og droner, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

- Vi er de eneste i Europa, som får et sted i denne klasse, hvor man let kan teste droner uden at kunne se dem. Vi har derfor også allerede mærket stor interesse fra udenlandske firmaer, siger han.

Et andet stort ønske fra dronevirksomheder er, at de hurtigt kan få tilladelser til at flyve med deres droner.

Sikkerheden skal dog være i orden, så alle droner skal sikkerhedsgodkendes. Det står Trafikstyrelsen for. Men for at gøre processen smidigere, er der givet grønt lys til, at SDU får en særlig tilladelse til at stå for sikkerhedsgodkendelsen af droner op til 150 kilo.

I Dansk Industri har branchedirektør Michael Svane meget store forventninger til dronecentrets internationale gennemslagskraft.

- Det kan blive begyndelsen på et stort dansk væksteventyr i et flot samspil mellem offentlige og private deltagere, siger han.

- Vi har kun set toppen af isbjerget, når vi taler potentialet for droner. En konsulentrapport anslog i 2015, at der over en kortere årrække er potentiale for 15.000-20.000 arbejdspladser i Danmark i kølvandet på et dansk dronetestcenter, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.