Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark får ikke et svensk kampfly

Det svenske fly Gripen er nu officielt ude af kapløbet om at blive Danmarks nye kampfly. Og dermed også ude af kampen om en kontrakt på 30 milliarder.

ARKIVFOTO. Saab og den svenske regering har besluttet at trække flyet Gripen ud af kapløbet om kontrakten på 30 milliarder kroner,
ARKIVFOTO. Saab og den svenske regering har besluttet at trække flyet Gripen ud af kapløbet om kontrakten på 30 milliarder kroner,

Kun tre af de fire kandidater, der har været med i konkurrencen om at levere kampfly til Danmark, har sendt deres bindende tilbud til Forsvarsministeriet ved fristens udløb mandag klokken 12.

Saab og den svenske regering har besluttet at trække flyet Gripen ud af kapløbet om kontrakten på 30 milliarder kroner, og dermed står konkurrencen nu mellem tyske Eurofighter, Boeings Super Hornet og F 35 Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin.

»Efter interne drøftelser med blandt andre vores producent har vi konkluderet, at vi ikke vil svare på jeres ønske om et bindende bud,« skriver generaldirektøren for den svenske Försvarsexportmyndigheten, Ulf Hammarström, i et brev til Forsvarsministeriet.

Ifølge Politikens oplysninger har svenskerne trukket sig fra kapløbet, fordi de mener, at den danske regering foretrækker flyet fra amerikanske Lockheed Martin og at resultatet derfor er givet på forhånd.

De nye fly skal afløse de nuværende F 16-fly, som blev indkøbt i 1970erne. Her valgte Danmark samme model som Holland, Belgien og Norge, for der er fordele ved at kunne samarbejde om vedligehold og opgraderinger. Derfor spiller det også på valget denne gang, om der er nogle af vores nære allierede, der har samme flytyper, vurderer journalist og redaktør Andreas Krog, der står bag nyhedssitet nytkampfly.dk.

»Gripens store problem er, at det ikke bliver brugt af nogle af vores nære allierede. Svenskerne har solgt dem til Thailand, Sydafrika og Brasilien, men det er jo ikke lige dem, vi plejer at drage i krig med,« siger han.

»Derfor har Boeing og Eurofighter også stadig en chance. Eurofighter flyver allerede i Tyskland, Italien og Østrig, som er vores nære naboer,« siger Andreas Krog.

Den mulige favorit, F 35 fra Lockheed Martin, er allerede bestilt af både Holland, Norge og Storbritannien.

Ifølge Forsvarsministeriet bliver kampflyene vurderet på strategiske og militærfaglige forhold, økonomi og industrisamarbejdet. Og selv om det amerikanske F 35 er udråbt til at være favorit, så er intet endnu afgjort.

»F 35 er udfordret på det, der hedder projektrisiko. De ligger højt på »IC4-skalaen«. Flyet er stadig under udvikling, mens de to andre kandidater er udviklede og i produktion og allerede flyver,« siger Andreas Krog.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.