Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark er godt rustet til at integrere flygtningene

Integrationssystemet i Danmark er forbedret sammenlignet med 1990'erne. Brug af erfaringerne, lyder det.

København: Danmark er rustet til at integrere de mange flygtninge, der kommer til landet.

Erfaringerne med integrationen af bosnierne i 1990'erne har nemlig leveret en række vigtige svar på, hvordan de mange krigsflygtninge skal sluses ind i samfundet.

Det mener en række aktører på integrationsområdet, som Information har talt med.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man positive over for opgaven.

- Der er meget mere sammenhæng og bedre tilbud til flygtninge i dag, og der er også bedre forståelse for, at mange aktører skal stå sammen og hjælpe hinanden.

- Vi skal gøre det bedre, end vi gjorde med bosnierne, men vi har også bedre forudsætninger, så det burde kunne lykkes, siger Birger Mortensen, chefkonsulent med særlig viden om integration i KL, til Information.

Bosniernes integration kom sent i gang, blandt andet fordi en særlov om midlertidig beskyttelse afskar dem fra integration og parkerede dem flere år i flygtningecentre.

Og selv om bosniske flygtningebørn i dag udkonkurrerer den danske ungdom, når det gælder uddannelse, endte mange ældre bosniere på offentlig forsørgelse.

Ifølge Edin din Hajder, der kom til Danmark som bosnisk krigsflygtning i 1994 og har arbejdet med integration i en række jyske kommuner og som konsulent i sig egen virksomhed, skal vi huske at bruge erfaringerne.

- Da vi kom, var det hele meget kaotisk. Ingen vidste, hvad der skulle ske med os. Nu kommer syrerne, og det er stadig kaotisk, men der er en systematik i integrationen, som ikke var der med os.

- Samfundet skal huske at bruge de erfaringer, de har med os - det er ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen, siger han til Information.

Blandt de vigtigste ændringer i integrationsindsatsen er integrationsloven, der kom i 1999. Den placerede ansvaret for integrationen i den kommune, som en flygtning visiteres til, når han eller hun har fået asyl.

- I dag er ansvaret lagt ud, hvor det hører hjemme. Vi mistede en stor arbejdsopgave, men vi er helt enige i, at integrationen varetages bedst, der hvor den skal foregå, nemlig lokalt, siger Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp, til Information.

I Røde Kors understøtter man blandt andet kommunerne ved at hjælpe med "den gode modtagelse". Også den indsats er styrket, siger udviklingskonsulent Anne Lejbach:

- Vi er større og stærkere i forhold til systematisk at tilbyde flygtningene at få frivillige netværkspersoner og venskabsfamilier og til at skabe disse match hurtigt efter, en flygtning er visiteret til sin kommune.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.