Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark er dækket af sne: Her er der faldet mest i nat

Der er faldet op til syv centimeter sne i nat landet over.
Der er faldet op til syv centimeter sne i nat landet over.

Her til morgen er danskerne vågnet op til et hvidt snedække i hele landet, og de fleste har måttet finde både de store vinterstøvler, de tykke handsker og måske endda sneploven frem.

Siden onsdag eftermiddag er sneen mere eller mindre væltet ned over landet, og det har betydet massive snemængder flere steder. Nogle områder af Danmark har dog været særligt hårdt ramt.

»Det har småsneet over hele landet stort set siden i går, men der er forskel på, hvor meget der er faldet. Vores bedste fornemmelse lige nu er, at der er faldet mest på Østsjælland, i Nordsjælland, Østjylland, Djursland og ved Himmerland og Vendsyssel,« siger vagthavende ved DMI, Frank Nielsen.

Han forklarer, at det har været svært at lave helt præcise målinger på, hvor meget sne der er faldet i løbet af natten, men flere steder er det op til syv centimeter.

»Det er noget tyndt frostsne, og det er svært at opfange i måleren, så vi venter på at få bedre målinger på, hvad der ligger. Men lige nu er vores bedste fornemmelse, at der fra i går eftermiddags til over natten mange steder faldt tre til syv centimeter sne,« forklarer Frank Nielsen.

Torsdag morgen småsner det stadig flere steder, mens Bornholm og Lolland Falster oplever tørvejr. Dagen igennem kan man dog godt forberede sig på mere sne - omend ikke i lige så store mængder.

»Resten af dagen kan det stadig småsne, og mængdemæssigt kommer der stadig mest i Østjylland og Vendsyssel. Vi kan nok forvente et sted mellem to og fire centimeter,« siger Frank Nielsen.

Snevejret kan give flere trafikale problemer, og over hele landet melder politikredse, at man skal køre forsigtigt og være ekstra opmærksom, fordi vejene mange steder er glatte.

Meget tyder dog på, at snevejret ikke varer ved, så er du sne-entusiast, er det med at finde kælken frem, inden det er for sent.

»Vi skal ikke regne med, at der kommer meget mere overhovedet. Til gengæld har vi fordel af frostvejr døgnet rundt, og det varer til sidst på weekenden,« siger Frank Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.