Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danish Crown fyrer 110 fynske medarbejdere

Slagteriarbejdere er tirsdag eftermiddag gået hjem i protest over fyringer hos Danish Crown i Faaborg.

Danish Crown har givet 110 medarbejdere i Faaborg en kedelig nyhed tirsdag efter påske. De bliver alle sagt op med fratrædelse inden sommer, skriver Danish Crown på firmaets hjemmeside.

Fyringerne sker som led i planen om at flytte produktionen til den engelske by Bugle.

»Flytningen af produktionen fra Faaborg til Bugle kommer til at ske løbende hen over det næste års tid. I første omgang gælder det den del af produktionen, som aftenholdet i Faaborg hidtil har stået for,« forklarer Danish Crowns produktionsdirektør Søren F. Eriksen i pressemeddelelsen.

Allerede i januar sidste år fik de ansatte i Faaborg at vide, at deres arbejdsplads skulle flyttes, men da aftenholdet på 90 medarbejdere mødte ind til den nedslående nyhed, lagde de alligevel knivene fra sig og gik hjem, skriver fyens.dk.

»Vi gik hjem er for at vise vores utilfredshed med, at man nu igen løber fra aftaler, om at give mindst tre måneders varsel, og at man hele tiden har fastholdt os i troen på, at vi havde arbejde frem til første kvartal af 2016,« siger Carsten Sahl Rasmussen, der har været ansat i næsten 15 år, til fyens.dk.

De ansatte er dog klar til at arbejde igen onsdag.

De medarbejdere, der opsiges inden sommerferien, vil stå først i køen til job som ferieafløsere på Danish Crowns slagterier i Horsens, Blans og Herning, oplyser Danish Crown. Her er der behov for cirka 150 ekstra medarbejdere hen over sommeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.