Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dagdrømmeri er det nye ADHD

Den velkendte psykiatriske diagnose ADHD har fået en ny kontroversiel variant med navnet SCT. Sløvhed, dagdrømmeri og langsom mental bearbejdning er blandt symptomerne.

Antallet af børn med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser er stigende. Forskerne mener, at de mange giftige stoffer, som vores hjerner udsættes for allerede fra fosterstadiet, bærer en del af skylden.
Antallet af børn med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser er stigende. Forskerne mener, at de mange giftige stoffer, som vores hjerner udsættes for allerede fra fosterstadiet, bærer en del af skylden.

ADHD er i forvejen den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge i Danmark. Og nu får lidelsen måske en lillebror med potentiale til at udvide antallet af børn og unge, som får en diagnose.

Amerikanske psykiatere og psykologer mener nemlig at have kortlagt en ny lidelse, som ligner ADHD, men som har helt andre symptomer. Lidelsen bliver kaldt SCT, hvilket står for »Sluggish Cognitive Tempo«.

Opdagelsen deler vandene mellem forskere. Nogle ser muligheder for bedre diagnoser, mens andre ser fare for et boom i udskrivning af medicin til børn.

Keith McBurnett, som er professor i psykiatri på University of California og forfatter til flere rapporter om SCT, kalder kortlægningen vigtig.

»Her er tale om børn, som ikke gør opmærksom på deres lidelse. De er nemme at overse. De her børn er dagdrømmere, som glemmer at aflevere skoleopgaver og lukker sig inde i deres egen verden,« fortæller professor Keith McBurnett til The New York Times.

Kan forhindre fejldiagnosticering

Tilhængerne af SCT mener, at diagnosen vil udrydde udbredte misforståelser inden for feltet. Ordet hyperaktivitet indgår nemlig i beskrivelsen ADHD, hvilket slet ikke er tilfældet hos alle patienterne.

»Der er mange myter og fordomme omkring ADHD. Nogle tror, at ADHD kun handler om hyperaktive drenge. Men ADHD kommer til udtryk på mange måder. Det er vigtigt at blive bedre til at diagnosticere for at undgå såvel over-, under- og fejldiagnosticering,« fortæller Charlotte Hjorth, som er leder af kampagnen ADHD Awareness Danmark og coach ved ADHDkompagniet.

Hun mener, at SCT på sigt kan gøre behandlingen af ADHD endnu mere målrettet. I Danmark er ADHD allerede den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge.

På ti år er antallet af børn og unge, som bliver diagnosticeret, vokset fra 1.000 diagnoser i 2001 til 8.000 i 2011. ADHD- foreningen anslår, at to-tre procent af alle skolebørn i Danmark diagnosticeres med ADHD. Det svarer til ca. én elev i hver klasse.

Psykolog Michael Kaster, som arbejder med børn- og ungeterapi, stiller sig stærkt kritisk over for den nye amerikanske forskning. Han frygter, at SCT-diagnosen vil sygeliggøre børn, som egentlig bare er anderledes.

»Vi bliver ved med at finde nye mærkater at sætte på hinanden. Mennesker er forskellige, og hvis et barn trækker sig væk fra verden ved at dagdrømme, skal han ikke nødvendigvis have en diagnose og medicin,« mener Michael Kaster.

»Hvis vi ikke passer på, bliver diagnoserne en skraldespand, hvor vi putter alle dem ned, som ikke lever op til vores idé om normalitet. Variation er en god ting, som vi bør hylde, ikke udstille som sygelighed.«

En million børn skal behandles

Senest har det anerkendte amerikanske psykologitidsskrift »The Journal of Abnormal Child Psychology« brugt 136 sider på at beskrive SCT. Konklusionen var her, at der ikke længere kan være tvivl om SCTs eksistens.

Den anerkendte amerikanske psykolog Russel Barkley er gået så langt som at sige, at SCT er på vej til at blive det nye ADHD. Indtil videre eksisterer lidelsen dog kun i teorien, da den endnu ikke anerkendes på den officielle liste over mentale lidelser, som kan behandles medicinsk.

I USA er SCT dog også genstand for stærk kritik. Dr. Allen Frances, som er professor i psykiatri på Duke University, kalder diagnosen »et sundhedseksperiment på millioner af børn«.

»Vi kan lige nu følge skabelsen af et modefænomen. ADHD har været den foretrukne diagnose de sidste 15 år, nu ser vi begyndelsen på den næste,« vurderer han.

Fortalerne forventer, at SCT-diagnosen vil kunne rumme en million amerikanske børn, som lige nu ikke falder ind under ADHD-diagnosen. De håber, at SCT- diagnoser vil kunne målrette behandling og medicin til disse børn.

Kritikerne understreger, at der endnu ikke er enighed om lidelsens symptomer eller om, hvordan den behandles. De frygter, at læger vil begynde at diagnosticere børn og give dem medicin, før SCT er videnskabeligt bevist.

Speciallæge i psykiatri Marianne Breds Geoffroy kender godt til den amerikanske forskning. Hun understreger dog, at SCT endnu ikke er en tanke, som har slået rod i det danske psykiatriske miljø.

»Vi burde hellere bruge kræfter på at kigge mod eksisterende forskning i stedet for at starte fra bunden med en ny diagnose,« mener Marianne Breds Geoffroy.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.