Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cyberkriminelle går uden om mobilerne

Hackerangreb mod mobiltelefoner er yderst sjældne, og når de rammer, er de ofte harmløse, viser en ny international undersøgelse om IT-sikkerhed.

Hackerangreb mod mobiltelefoner er yderst sjældne, og når de rammer, er de ofte harmløse, viser en ny international undersøgelse om IT-sikkerhed.
Hackerangreb mod mobiltelefoner er yderst sjældne, og når de rammer, er de ofte harmløse, viser en ny international undersøgelse om IT-sikkerhed.

På mobiltelefonen kan du logge på din netbank, tjekke din e-boks og sende mails med fortrolige oplysninger.

Man skulle tro, at det ville få det til at gibbe i de cyberkriminelles lange fingre, men en ny stor undersøgelse viser, at mobilbrugerne ikke har grund til at frygte hackerangreb.

Den amerikanske IT-virksomhed Verizon står bag undersøgelsen og har kigget nærmere på 80.000 sikkerhedshændelser og 2.200 dataindbrud i 61 lande. Center for Cybersikkerhed har bidraget med dansk data til undersøgelsen.

»Verizon har langt over ti millioner mobilabonnenter i USA, og gennem analyser af de overordnede trafikdata har vi konstateret, at kun meget få - cirka 100 om ugen - bliver udsat for en eller anden form for angreb. Så truslen mod mobilerne er altså ikke ret stor,« siger Verizons sikkerhedsekspert i Danmark, Kim B. Larsen.

Han vurderer, at risikoen for at udsat for cyberangreb på mobilen er den samme i Danmark.

»Man kan godt sammenligne det amerikanske risikobillede med det danske, fordi mobiltelefonerne er de samme, og fordi de typer af cyberangreb, som rammer Europa og dermed Danmark, ofte optræder først i USA,« siger Kim B. Larsen.

Skulle man være en af de få uheldige, som får ubudne gæster på sin sin mobiltelefon, er der ifølge sikkerhedseksperten ikke grund til at frygte for hverken identitetstyveri eller en malket bankkonto. Mobilangrebene er i den relativt lave ende af kvalitetsskalaen, påpeger han.

»Når der endelig finder angreb sted, kan vi se, at angrebene oftest er lavrisikohændelser, som blot går ud på at finde ud af, hvilke hjemmesider folk besøger. Der er sjældent tale om egentlige dataindbrud i vigtige personlige oplysninger,« siger Kim B. Larsen.

Verizons sikkerhedsekspert understreger dog, at selv om mobiltelefoner fylder meget lidt i det samlede billede af cyberkriminalitet, bør man stadig tænke sig godt om og følge de almindelige sikkerhedsråd, herunder at holde både mobilens og computerens styresystemer opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.