Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Christopher Schmitz:»Det er svært at italesætte skadevirkninger for de unge, hvis politikerne allerede har sagt, at det er i orden at ryge hash.«

Hvis man legaliserer cannabis, gør man blot et stort problem endnu større, mener hashmisbrugsekspert og ejer af firmaet Komphash, Christopher Schmitz. Han hjælper hashmisbrugere ud af deres afhængighed og tager skarpt afstand fra et statskontrolleret salg.

De seneste dage er debatten om lovlig cannabis igen blusset op. Bør vi legalisere cannabis i Danmark?

»Det synes jeg bestemt ikke, at man skal. Idéen om at legalisere cannabis bunder i et svagt håb om at løse bandekriminaliteten og bare håbe på, at det ikke gør et i forvejen eksisterende problem endnu større. Det, mener jeg bestemt ikke, er den rigtige vej at gå. De unge ryger allerede meget hash, og flere og flere søger behandling for hashmisbrug. Vi har altså allerede mange problemer med cannabis, og der er ingen grund til at sætte flere varer på den hylde ved at gøre handlen lovlig.«

Hvilke ulemper ser du ved at legalisere cannabis?

»Det er ofte sådan, at jo mere noget bliver tilgængeligt, desto flere benytter sig af det. Det skulle være mærkeligt, hvis det ikke også gælder på dette område. Det, synes jeg, er en risiko, vi ikke kan løbe.

Samtidig vil en legalisering sende et signal om, at man kan ryge hash helt uden problemer. Det er svært at italesætte skadevirkninger for de unge, hvis politikerne allerede har sagt, at det er i orden at ryge hash. Så med legaliseringen vil følge en kæmpe signalforvirring. En forvirring, vi så småt mærker i dag, når debatten om legalisering kører.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi ikke kan diskutere legalisering så ensidigt, som vi gør i dag. Fokus ligger lige nu mere på, hvordan vi bekæmper organiseret kriminalitet end på, hvilke virkninger der er ved cannabis. Det bliver vi nødt til at diskutere. For selv om det måske ville stoppe bandekriminaliteten at legalisere cannabis, har vi stadig åbnet porten og sendt et kraftigt signal om, at det ikke er problematisk at ryge hash. Det er det.«

Fortalere peger på, at man ved at have et statskontrolleret cannabissalg kan sikre, at folk ikke køber dårlige varer, da staten kan sikre produktion og salg. Når over halvdelen af de unge i dag har prøvet at ryge cannabis, og vi kan se, at der er en kontinuerlig efterspørgsel, er det så ikke bedre at sørge for, at produktet lever op til nogle krav end at forbyde det?

»Det er så dobbeltmoralsk, at man anerkender, at det er problematisk at ryge cannabis, men så foreslår, at staten skal styre udbuddet. Hvorfor overhovedet åbne døren? Jeg ved godt, at fortalere siger, at de kan bruge pengene fra salget til at lave bedre behandlingstilbud og oplysningskampagner, men hvorfor overhovedet legalisere noget, der er behov for at lave behandling og oplysning om? Jeg synes virkelig ikke, det er løsningen at klare et problem med noget, der kan gøre problemet endnu større.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.