Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chikane af socialrådgiver straffes hårdere

Regeringens Respektpakke er blevet brugt i sag mod sønderjysk kvinde, der har fået bødestraffen sat op.

Arkivfoto. Regeringens Respektpakke er blevet brugt i sag mod sønderjysk kvinde, der har fået bødestraffen sat op.
Arkivfoto. Regeringens Respektpakke er blevet brugt i sag mod sønderjysk kvinde, der har fået bødestraffen sat op.

I en sag om grove ord om en navngiven socialrådgiver har Vestre Landsret i Sønderborg torsdag skærpet straffen.

Bøden er fastsat til seks dagbøder à 625 kroner til den kvinde, der på Facebook offentliggjorde billeder af socialrådgiveren og kom med en række skældsord.

Kun fordi den 58-åriges kvindes indkomst er lav, slipper hun for at blive idømt en dobbelt så stor bøde, oplyser senioranklager Lars Vierick fra Statsadvokaten i Viborg.

I tidligere justitsminister Søren Pinds (V) såkaldte Respektpakke fra i vinter var et af elementerne netop at skærpe straffen for chikane af offentligt ansatte.

Når en borger går langt over stregen og krænker offentligt ansatte, vanker der umiddelbart en bøde på 7500 kroner, og netop den straf stod den 58-årige kvinde altså ifølge landsretten til. Hvis lovovertrædelsen gentages, øges sanktionen.

»Mig bekendt er det første gang, at landsretten behandler en sag af denne karakter efter lovændringen,« siger senioranklager Lars Vierick.

Offeret, en socialrådgiver fra Tønder Kommune, blev i januar svinet til og kaldt løgner og andre ting.

I juni fastsatte byretten i Sønderborg straffen til fire dagbøder à 500 kroner. Blandt andet lagde retten vægt på som en formildende omstændighed, at den 58-årige kvinde ikke var klar over, at loven var blevet skærpet. Men dette argument køber landsretten ikke, oplyser senioranklageren.

»Vi kan kun være tilfredse med landsrettens dom,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.