Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chefredaktøren fejrede rund fødselsdag med kolleger og gæster

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen fejrede sin 50 års dag for kolleger og gæster.

Reception ved ansvarshavende chefredaktør Tom Jensens 50 års fødselsdag
Reception ved ansvarshavende chefredaktør Tom Jensens 50 års fødselsdag

Dagens hovedperson, Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen  er en beskeden mand, der ikke tåler meget opmærksomhed om sin person, men sin 50-års fødselsdag kunne han ikke slippe for at fejre på avisen. Han havde egentlig selv frygtet, at ingen ville møde op, men de myldrede frem, både kolleger fra Berlingskes redaktioner, og gæster fra konkurrerende medier, såsom DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, Politikens nye chefredaktør Christian Jensen og Ekstra Bladets Karen Bro.

Første gratuleringstale blev givet af Berlingskes nye administrerende direktør Mette Maix, der beskrev Tom Jensen som en markant borgerlig stemme.

- Du er som skabt til din rolle, og dine holdninger og værdier ligger fuldstændig i tråd med Berlingskes sjæl, sagde Mette Maix, der blandt andet fremhævede Tom Jensens tænksomme indsats i debatten om den såkaldte krænkelseskultur.

Hun indrømmede dog også, at hun selv havde følt sig stødt på manchetterne, da en leder i Berlingske forleden foreslog kvinder at bruge færre penge på håndtasker og flere på kurser på Harvard-universitetet. Den formulering rejste hurtigt en såkaldt shitstorm på de sociale medier.

- Heldigvis har vi en klar rollefordeling, hvor du står for det redaktionelle, og hvor jeg, hvis jeg er uenig, må nøjes med at skrive et læserbrev. Og det var jeg tæt på at gøre, sagde Mette Maix, der også fortalte, at hun havde været tvunget til at flytte et lederseminar, da det overlappede med den musikglade redaktørs årlige deltagelse i Roskilde-festivalen.

Tom Jensens nærmeste kollega, chefredaktør Jens Grund, holdt en barsk tale, der blandt andet gjorde sig lystig over, at Tom Jensen har valgt et billøst liv, på trods af, at han “nærmest skal bruge flere dage i tog” for at nå hjem til barndomshjemmet i det fjerne Vestjylland. Talen endte dog selvsagt med at være en varm hyldest til “den bedste kollega, han nogensinde har haft”.

- Når forandringens vinde blæser, er der nogen der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller. Vi skal bygge mange vindmøller, og så er det godt at bygge dem sammen med en der vant til en stiv vestenvind, sagde Jens Grund.

Fødselaren selv nøjedes med at understrege sin optimisme på Berlingskes vegne, og sammenlignede avishuset i dag med den dag han første gang trådte ind ad dets porte for tyve år siden.

- I dag taler vi hver dag om noget nyt, vi kan i morgen, og som vi ikke kunne i går. Sådan var det ikke for tyve år siden. Hver dag byder på nye måder at fortælle historier på. Kan man få det mere spændende som journalist? sagde Tom Jensen.

Reception ved ansvarshavende chefredaktør Tom Jensens 50 års fødselsdag
Reception ved ansvarshavende chefredaktør Tom Jensens 50 års fødselsdag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.