Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chauffør får betinget fængsel for tredobbelt trafikdrab

Tre personer mistede livet i ulykke på Østjyske Motorvej. Vestre Landsret mener, at bødestraf var for mild.

Arkivfoto
Arkivfoto

København: Vestre Landsret har mandag idømt en 24-årig lastbilchauffør 30 dages betinget fængsel for uagtsomt manddrab. Manden var skyld i, at tre personer døde.

Ulykken skete 5. december 2014 på Østjyske Motorvej ved Hedensted. Her bragede chaufføren sin bil op bag i en kø af biler. Hastigheden var 89 kilometer i timen.

I byretten fik chaufføren otte dagbøder à 500 kroner, men den dom blev anket af anklagemyndigheden.

- Med dommen har landsretten valgt at vige fra udgangspunktet om bødestraf i den type sager, fortæller anklager Camilla Holst fra Statsadvokaten i Viborg.

Hun havde i landsretten forlangt, at chaufføren skulle straffes med tre måneders ubetinget fængsel. Chaufførens påstand var stadfæstelse af straffen fra byretten.

Vestre Landsret i Viborg har i forbindelse med mandagens dom bestemt, at chaufføren skal yde 40 timers samfundstjeneste.

Lastbilen fortsatte 84 meter frem, efter at den havde påkørt den bageste af de syv biler, som blev beskadiget i ulykken. I den bageste bil, en Volkswagen Up, sad to kvinder på 19 og 21. De kom fra Vejle. Begge blev dræbt.

Folkevognen blev skubbet ind i en Ford Mondeo, som igen blev skubbet ind i en VW Passat. I Passaten mistede en 54-årig mand fra Esbjerg livet. En kvinde i bilen brækkede tre ribben og fik punkteret den ene lunge.

Også føreren af Mondeoen kom til skade. Det samme gjorde en fører af en Suzuki Swift, der holdt som den fjerde bil i rækken. De brækkede begge ryggen.

Den 24-årige blev på grund af de tilskadekomne personer også dømt efter straffelovens bestemmelse om uagtsom legemsbeskadigelse.

I sager om trafikdrab har det stor betydning for straffens længde, om en dødsbilist har været påvirket af alkohol eller stoffer. Det har ikke været tilfældet i sagen fra Hedensted.

Også hvis der er tale om særlig hensynsløs kørsel, kan straffen for trafikdrab stige markant. Men heller ikke det har der været tale om i sagen fra Hedensted.

Under sagen har chaufføren fortalt, at han var uopmærksom et øjeblik, da han tjekkede sin last via sidespejlet. Da han igen kiggede fremad, var der kø, og han nåede ikke at bremse.

Under sagen i landsretten er det ifølge Vejle Amts Folkeblad kommet frem, at chaufføren af en kollega tidligere på dagen var blevet advaret om, at der var kødannelser på strækningen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.