Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chauffør er fortsat fængslet efter mistanke om voldtægt

34-årig taxachauffør er varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for voldtægt af 73-årig kunde i Randers.

København: En dommer har besluttet at varetægtsfængsle en taxachauffør i fire uger. Manden er sigtet for i julen at have voldtaget en ældre kvinde i hendes eget hjem i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Den sigtede er 34 år, og kvinden er 73 år.

Forbrydelsen skal ifølge politiets sigtelse være sket først på aftenen søndag 27. december. Men chaufføren nægter sig skyldig.

Kvinden var kunde i mandens taxi og blev kørt hjem. Ifølge sigtelsen fulgte chaufføren med ind på hendes bopæl, hvor han - ifølge mistanken - tvang hende ned på en seng og forgreb sig på hende.

Chaufføren blev anholdt mandag 28. december sidst på eftermiddagen. Tirsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør. Grundlovsforhøret endte med, at anholdelsen af den 34-årige blev opretholdt i tre døgn.

Og nu har en dommer altså besluttet at varetægtsfængsle manden i fire uger fra 30. december.

- Den sigtede er varetægtsfængslet indtil 26. januar. Jeg kan endnu ikke fortælle mere om sagen, siger vagthavende ved Østjyllands Politi Carsten Dahl.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.