Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

CEPOS: Ranglister gør skoler bedre

Skoler forbedrer sig, når deres præstationer offentliggøres, konkluderer CEPOS. Resultaterne rokker dog ikke ved Undervisningsministeriets holdning til skoleranglister.

9. A. på Frederiksberg Privatskole hører godt efter og har fingeren oppe. Ifølge CEPOS er skolen rykket op på ranglisten over den såkaldte undervisningseffekt. Men ifølge skoleleder Pia Fribo skyldes det dog ikke ændrede målsætninger ud fra, hvor på ranglisterne skolen ligger.
9. A. på Frederiksberg Privatskole hører godt efter og har fingeren oppe. Ifølge CEPOS er skolen rykket op på ranglisten over den såkaldte undervisningseffekt. Men ifølge skoleleder Pia Fribo skyldes det dog ikke ændrede målsætninger ud fra, hvor på ranglisterne skolen ligger.

I en ny analyse konkluderer CEPOS, at en dårlig placering på den liberale tænketanks skolerangliste i 2007 har fået en stribe skoler til at forbedre sig.

Dengang regnede CEPOS på den såkaldte undervisningseffekt for landets skoler og har nu sammenlignet præstationerne med resultaterne i 2010.

- Det ser ud til, at ranglisten har en betydning. Privatskoler, som er afhængige af brugerbetaling, har vanskeligst ved at leve med en dårlig placering og reagerer mest voldsomt på offentliggørelsen af en dårlig præstation. Når det gælder folkeskolen, er det ikke så meget markedet, der presser skolen, men politik, siger Henrik Christoffersen, forskningschef hos CEPOS, med henvisning til, at de frie grundskoler har forbedret undervisningseffekten mest fra 2007 til 2010.

Han slår samtidig fast, at borgerligt styrede kommuner har gjort mest for at forbedre deres folkeskoler.

Det, som CEPOS kalder undervisningseffekten, er et udtryk for, hvordan eleverne klarer sig på en bestemt skole sammenlignet med en forventet præstation ud fra elevernes sociale baggrund.

Tænketanken lagde sin rangorden over skolerne ud på sin hjemmeside, og dermed fik hele Danmark indblik i, hvilke skoler der klarede sig godt, og hvilke der præsterede dårligst.

Ranglisterne blev kritiseret af flere forskere, som kaldte det naturligt, at skoler kravler op og ned ad listerne.

Alligevel blev det i 2010 Undervisningsministeriets tur til at udregne undervisningseffekten, og daværende undervisningsminister, Troels Lund Poulsen (V) offentliggjorde derefter resultatet på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Her fik det lov til at ligge, indtil nuværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) efter regeringsskiftet i efteråret 2011 fjernede listerne. Hun begrundede det med, at det ikke »giver mening alene at tage karakterer som udtryk for, om en skole er god eller dårlig.«

I stedet fik selve statistikken, som placeringerne er baseret på, lov til at blive på hjemmesiden.

I dag skal man derfor selv lave udregningerne, hvis man vil finde frem til skolernes rangordning.

Christine Antorini er ikke begejstret

De nye resultater fra CEPOS vækker da heller ikke begejstring hos Christine Antorini. I en e-mail til Berlingske skriver hun, at hun »ikke kan bakke op om CEPOS’ påstande«.

- Det er ikke min ambition at hænge skoler ud, men snarere at skabe et kvalificeret grundlag for en nuanceret debat om skolernes resultater. Det her er kompliceret statistik, og jeg vil ikke på den baggrund være med til at pege fingre og dømme nogle skoler på baggrund af de nye tal, skriver ministeren.

Peter Allerup, professor på Center for Grundskoleforskning, bakker ministeren op og kalder CEPOS’ analyse for »håbløs«.

- Den hviler på en bundløs liberal opfattelse af, at konkurrence i sig selv løfter niveauet. Det er ikke tilfældet, når vi snakker om skoler. Og mig bekendt iværksætter ingen skoler noget som følge af, at de ligger det ene eller det andet sted, siger Peter Allerup.

Venstre ser frem til fornyet debat

I modsatte lejr, hos Venstre, ser folkeskoleordfører Karen Ellemann (V) dog frem til, at CEPOS offentliggør deres nye tal.

Hun mener, at Christine Antorini (S) misforstår, hvad CEPOS’ undersøgelse kan bruges til.

Karen Ellemann håber derfor, at analysen kan føre til fornyet debat.

- Ingen mennesker bliver klogere af, at vi tilbageholder resultater, siger hun.

- Ranglisterne skal bruges som et redskab til at se potentialerne og glæde sig over sejrene, så man kan fokusere på, hvor man skal sætte målrettet ind. Og det virker jo, når man ved, hvor man har sine svagheder, siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.