Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere PET-chef: Centervagten og biografpigen skal lære at håndtere terrorangreb

Jakob Scharf opfordrer til, at danskerne lærer at forholde sig til, hvordan de skal håndtere terrorangreb. Akkurat som de ifølge ham har en god fornemmelse af, hvad de skal gøre i tilfælde af ildebrand.

Sørgende lægger blomster og tænder lys på Ramblaen i Barcelona efter den islamistiske udåd torsdag aften.
Sørgende lægger blomster og tænder lys på Ramblaen i Barcelona efter den islamistiske udåd torsdag aften.

Danskerne skal lære at håndtere et eventuelt terrorangreb, akkurat som mange af dem nogenlunde ved, hvad de skal gøre i forbindelse med ildebrand eller ulykke.

Sådan lyder opfordringen fra den tidligere chef for Politiet Efterretningstjeneste (PET) og i dag direktør for sikkerheds- og efterretningsfirmaet Certa, Jakob Scharf.

Opfordringen kommer, efter at Barcelona torsdag aften som den seneste europæiske by blev offer for et terrorangreb, hvor islamiistiske ekstremister brugte et køretøj til at gennemføre udåden.

»Vi tænker stadig alt for traditionelt i, hvordan man skaber sikkerhed og tryghed. Vi tænker alt for meget i at lave afspærringer, hvilket ikke er realistisk, hvis vi har et byrum, der skal fungere med store begivenheder, hvor mange mennesker er samlet på samme tid,« siger han:

»Betonklodser er ikke nok. Så sikrer vi Strøget, så Rådhuspladsen, og skal vi så gøre det med Vesterbrogade? På den måde kan vi blive ved i det uendelige. Til sidst fylder vi jo hele landet op med betonklodser.«

I stedet skal »vi sådanne steder tænke mere i, hvordan vi skaber mest mulig sikkerhed og tryghed«.

»På det her område er der den meget udbredte opfattelse, at det er op til politi og efterretningstjeneste at håndtere terrorrisikoen. De spiller selvfølgelig en meget vigtig rolle, men som trusselsbilledet har udviklet sig, er vi nødt til at tænke tryghed og sikkerhed ind i vores hverdag. I biografer, i indkøbscentre, alle de steder hvor mange mennesker færdes,« siger han:

»Det nytter ikke noget, at man som kommune, indkøbscenter eller konferencecenter sidder og siger, at politiet kommer nok og fortæller os, hvis vi er et terrormål. Nej, alle disse steder med mange mennesker kan potentielt være terrormål, og derfor er vi nødt til at tænke over, hvad kan vi gøre for at skabe mest mulig tryghed og sikkerhed for de mennesker, der kommer der.«

Som han ser det, skal »man tænke det ind, som man tænker alle mulige andre forhold ind«.

»De trafikale, det arkitektonisk. Hvordan man brandsikrer, klimasikrer osv.,« siger han:

»Det handler i høj grad om, at vi alle får en større bevidsthed om, hvad man gør i situationer så voldsomme og alvorlige som ved terror. Vi har alle sammen en grundlæggende fornemmelse af, hvad vi skal gøre ved f.eks. ildebrand eller en ulykke, en vis træning og bevidsthed, og det samme skal vi have ved terror.«

Ifølge Jakob Scharf handler det om, at »virksomheder og myndigheder sørger for, at deres medarbejdere har træningen og dermed erfaringen i sådanne situationer.

»For det er i høj grad dem, folk vil kigge efter, hvis noget sker,« siger han:

»Det kan være vagter i et indkøbscenter, det kan være medarbejdere i en biograf. Det handler om, at de i første omgang er klædt ordentligt på. Det er ikke sådan, at alle danskere nu skal have foldere, og der skal være kampagner. Det handler om, hvordan vi lærer at håndtere, hvis der sker noget alvorligt, som vi kan det med en brand. Vi skal ikke have uddannet og trænet hele Danmarks befolkning på en gang, men vi skal i gang. Det kan være med sådan nogle som medarbejderne i indkøbscentrene.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.