Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Centerchef i Røde Kors håber at sexsag er en enlig svale

Kvindelig ansat for Røde Kors blev suspenderet mistænkt for at have et seksuelt forhold til en asylansøger.

Carsten Isaksen, der er centerchef i Røde Kors, kan ikke mindes, at der tidligere har været en sag, som minder om én fra Center Annebergparken, hvor en kvindelig ansat er blevet mistænkt for at have et seksuelt forhold til en beboer.

Og det vil forhåbentlig blive ved med at være sådan. Det siger centerchefen, efter at Politiken har afdækket, hvordan en kvindelig ansat ved asylcentret angiveligt har haft et kæresteforhold til en 17-årig.

- Jeg håber og tror, at dette er en enkeltstående sag. Jeg vil ikke kunne give eksakte garantier på dette. Det tror jeg aldrig, at nogen ville kunne, siger Carsten Isaksen i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

I sagen fra Annebergparken er den kvindelige medarbejder blevet suspenderet i november.

Det skete, efter en af asylansøgerne på børnecenteret fortalte, at han havde et "kæresteforhold" til kvinden. Hun var på det tidspunkt ansat som vikar hos Røde Kors. Forholdet indbefattede blandt andet sex, hævdede han.

Er der hold i påstanden, er det ikke bare imod Røde Kors' reglement. Det kan også være i strid med straffeloven.

Røde Kors har anmeldt sagen til politiet og sendte samtidig den ansatte hjem på ubestemt tid. Hun valgte siden selv at sige op.

Sagen bliver af Røde Kors anset for afsluttet og får ikke organisationen til at ændre praksis eller skærpe sine retningslinjer yderligere.

- Jeg finder, at vores retningslinjer er så skarpe, så de ikke kan skærpes yderligere i forhold til at bidrage til at forhindre en sag i at opstå, siger Carsten Isaksen og uddyber:

- Vores retningslinjer i forhold til samkvem/ikke-samkvem er meget tydelige. Det er meget præcist formuleret i medarbejderes ansættelseskontrakter, at privat samkvem af nogen art ikke er forenelig med jobbet hos os.

Han slår samtidig fast, at der er tale om en mistanke. Kvinden er heller ikke blevet sigtet.

Udlændingestyrelsen er orienteret om sagen. Her er meldingen, at Røde Kors har håndteret sagen hensigtsmæssigt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.