Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Center kan ikke forhindre asylansøgere i at gå under jorden

Afviste asylansøgere kan frit gå ud af udrejsecenter. Lov tillader ikke frihedsberøvelse, siger center.

Afviste asylansøgere kan frit gå ud og ind af det udrejsecenter, de bor på, og har dermed også mulighed for let at forsvinde i Danmark.

Det forklarer Anne Marie Borggard, der er institutionschef på Kærshovedgård i Ikast - et udvisningscenter, der lige nu huser afviste asylansøgere, og i fremtiden også skal rumme personer på tålt ophold.

Det har betydet, at udrejsecenteret ikke har haft mulighed for at forhindre de i alt 84 mandlige afviste asylansøgere i at forsvinde, som Information mandag skriver om.

- Vores beboere er ikke frihedsberøvet, så de må gå ud og ind.

- Vi har ikke beføjelser i forhold til frihedsberøvelse. Hvis de ønsker at forlade centeret, så kan de forlade centeret, siger Anne Marie Borggard.

Asylansøgere, der får en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om, at de skal tage ophold på et udrejsecenter, har bopælspligt på centeret.

Det vil sige, at centeret én gang om dagen skal registrere, om de er på centeret. Er asylansøgerne der ikke, skal centeret indberette det til Udlændingestyrelsen.

I tidsrummet imellem registreringerne har centeret dog ikke krav på at vide, hvor de afviste asylansøgere går hen. Flere fortæller det af egen vilje til centeret, men det er ikke et krav.

Spørgsmål: Kunne man gøre mere for at sikre, at folk ikke forsvinder fra centeret?

- Der må vi se på, hvad den gældende lovgivning giver os muligheder for, og som den gældende lovgivning er nu, så er der for operatøren ikke yderligere muligheder, siger hun.

Udvisningscenteret er dog i lige nu i gang med en ombygning, som kan gøre det nemmere at holde opsyn med beboerne.

- Det bliver sådan, når ombygningen er færdig, at man går ud og ind af en sluse, og så kan vi bedre følge, hvem der går ud og ind, siger Anne Marie Borggard.

Ifølge hende sker ombygningen, fordi centeret i fremtiden også skal huse beboere på tålt ophold, og fordi man ønsker en automatik, der skal hjælpe med gennemføre opgørelsen af opholdspligten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.