Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

CBS vil forlænge kandidatuddannelser: »Universitetet vil fremover ikke kun være forbeholdt unge under 25 år«

Universiteterne er ved at være klar med deres første bud på kandidatuddannelser, som studerende kan tage over længere tid end i dag, samtidig med at de passer deres arbejde.

Fremtidens studerende på CBS kan meget vel blive nogle andre end i dag.
Fremtidens studerende på CBS kan meget vel blive nogle andre end i dag.

De studerendes lange rejse gennem uddannelsessystemet fra gymnasiet til kandidatgraden er på vej til at blive endnu længere, og undervejs vil de studerende blive nogle helt andre end i dag.

Sådan kan fremtiden for de studerende på et universitet som CBS meget vel se ud, lyder det fra universitetets sekretatariatschef for uddannelse i forbindelse med, at Uddannelses- og Forskningsministeriet mandag sender et lovforslag i høring, der skal gøre det muligt for universiteterne at udbyde såkaldte erhvervskandidatuddannnelser.

Altså uddannelser målrettet bachelorer, der i stedet for to år får op til fire år til at blive kandidater, samtidig med at de er ansat i en virksomhed.

Regeringen præsenterede udspillet til en ny erhvervskandidatordning for et par måneder siden, og flere af universiteter er nu ved at være klar med deres bud på, hvilke uddannelser de gerne vil udbyde som erhvervskandidat.

Ifølge Danske Universiteter arbejder alle otte universiteter på at kunne tilbyde de nye uddannelser. På Københavns Universitet (KU) vil man umiddelbart tilbyde dem inden for samfundsvidenskab og bio- og naturvidenskab, mens CBS blot venter på at få endeligt grønt lys til at kunne udbyde blandt andet revisorkandidatuddannelsen og cand.merc.it som erhvervskandidat, hvor de studerende i stedet for SU skal lønnes af deres arbejdsgivere under den kombinerede arbejds- og studietid.

»Vi starter med kandidatstudiet til revisor, hvor der tidligere har været en lang tradition for at arbejde sideløbende med uddannelsen,« siger sekretariatschef Wilbert van der Meer.

På samme måde med cand.merc.it.-uddannelsen, og på lidt længere sigt vil man også kunne tage en erhverskandidat inden for for eksempel finansiering. Og på endnu længere sigt på mange flere uddannelser, vurderer Wilbert van der Meer.

»Vi kan se, at det om måske ti år vil være langt mere almindeligt at veksle mellem arbejde og uddannelse end i dag. Det bliver ikke som i dag, hvor det gælder om få de unge igennem så hurtigt som muligt. I stedet bliver det noget med at bevæge sig ind og ud af systemet. Måske nogle år i udlandet, så et job og så tilbage på universitetet for at få fyldt på. Måske slutter det ikke efter kandidaten. Måske skal der fyldes endnu mere på gennnem uddannelse,« vurderer han.

Er det et opgør med den traditionelle måde at studere på med først tre år som bachelor og så to års kandidat i direkte forlængelse?

»Universitetet vil fremover ikke kun være forbeholdt unge under 25 år,« siger han.

Men inden CBS kommer så langt, er der en række aktuelle og praktiske udfordringer. Blandt andet skal de nye uddannelser godkendes, ligesom CBS for hver ny erhvervskandidat er nødt til at droppe en anden studieplads. Der er simpelthen ikke plads til flere studerende på den gamle handelshøjskole i København.

»Der bliver ikke frit optag. Vi regner med måske 100 erhvervskandidater på revisoruddannelsen, og i første omgang lidt færre på cand.merc.it,« fortæller Wilbert van der Meer.

På KU er man også klar til at prøve kræfter med erhvervskandidatordningen. Sandsynligvis fra 2019. Men, understreger vicedirektør for uddannelse, Anni Søborg, KU har også enkelte forbehold over for ordningen, som den foreløbig ser ud. Blandt andet ser den »noget formalistisk og bureaukratisk ud«, som hun siger.

»Et andet element er retskravet, altså at bachelorerne er sikre på at kunne læse videre på kandidatuddannelsen,« lyder det fra vicedirektøren.

Som det er i dag, skal bachelorer søge optagelse på kandidatuddannelsen, umiddelbart efter de er blevet bachelor, og gør de ikke det, ja så mister de deres retskrav. Ifølge Anni Søborg kan det afholde studerende fra at søge ind på en erhvervskandidat i stedet for en almindelig kandidat, fordi der ikke nødvendigvis vil være frit optag på erhvervskandidaten.

»Bliver de afvist, så har de mistet deres retskrav. Tør de binde an med det? Vi ville gøre os selv en tjeneste, hvis vi fik lov at udvide retskravet til tre-fem år. Så ville de studerende være langt sikrere,« mener hun.

Ifølge chefkonsulent i Dansk Industri (DI), Sarah Gade Hansen, er »erhvervskandidatuddannelsen generelt noget, der bliver efterlyst af virksomhederne«.

»Det giver mere fleksibilitet i uddannelsessystemet. Man kan have et arbejde, hvor man er en naturlig del af arbejdspladsen, og samtidig tage en uddannelse. Det skaber vidensoverførsel mellem arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne,« forklarer hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.