Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Castros mexicaner i København

PET og Anker Jørgensens regering mistænkte i 1977 Jaime Okusono Martinez for at være plantet af Fidel Castro som spion i København. Venstrefløjen derimod mente, at han var uskyldig. Læs et uddrag af Bent Blüdnikows single her.

AFP PHOTO PRESSENS BILD/STIG NILSSON
AFP PHOTO PRESSENS BILD/STIG NILSSON

Den 1. april 1977 blev en ung mexicaner ved navn Jaime Okusono Martinez arresteret i København. PET mistænkte ham for spionage til fordel for Fidel Castros kommunistiske Cuba. Han færdedes i det venstreorienterede miljø og boede i et kollektiv i Bagsværd. Anholdelsen og senere truslen om at udvise Jaime skabte et ramaskrig. Der blev samlet 24.000 underskrifter ind mod fængslingen. Der blev lavet protestdemonstrationer med tusindvis af mennesker. Der blev indspillet plader, hvor Troels Trier, Arne Würgler, Niels Skousen og andre fra musikbranchen sang til fordel for ham.

I Information førte man kampagne for Jaime. Forfatteren Jan Guillou kom til København og talte hans sag. Suzanne Brøgger skrev protestbrev, og Johannes Møllehave digtede mod justitsminister Orla Møller (S), der havde beordret Jaime udvist. Mexicaner-sagen, som den blev kaldt, blev en af 1970ernes største politiske sager og medførte en offentlig debat om udlændinges retsforhold. Og den trak politiske spor helt frem til vedtagelsen af udlændingeloven i 1983. For nutiden kan det måske synes lidt komisk og eksotisk, at Cuba skulle forsøge at plante spioner i København, men for at forstå situationens alvor, må vi skrue tiden tilbage til 1970erne.


Du kan købe hele singlen »Castros mand i København« her.

Op gennem 1960erne og 1970erne havde Sovjetunionen og dets forbundsfæller en tro på, at revolutionen ville sejre. Blandt dem Cubas leder Fidel Castro, som sendte revolutionshelten Che Guevara til Latinamerika og senere tropper til Afrika. Sovjetunionen samarbejdede tæt med Cuba i den aggressive udenrigspolitik. Europa var præget af opgør med revolutionære grupper. I Italien huserede Den Røde Brigade, i Tyskland bl.a. Rote Armee Fraktion, i Frankrig Action Directe og i Danmark Blekingegadebanden. Og ikke mindst repræsenterede den palæstinensiske gruppe PFLP en fare.

PFLP organiserede en række angreb i Europa, og dens europæiske aktionsleder Ilich Ramirez Sanchez alias Sjakalen var en særdeles farlig herre, som bl.a. stod bag besættelsen af den tyske ambassade i Stockholm i 1976, hvor tyske terrorister skød to diplomater og derpå sprængte bygningen i luften. De demokratiske ledere i Vesteuropa følte sig truet dels af sovjetisk aggression og dels af revolutionære grupper.

Jaime var født i Mexico i byen Monterey. Hans far var mexicaner og mor japaner. Hans bror Tomas havde under De Olympiske Lege i Mexico i 1968 været involveret i protester mod regeringen, og Tomas og hans kammerater greb til våben i deres revolutionære kamp. Flere af dem begik bankrøverier og kidnapninger, hvilket medførte, at en del af disse revolutionære gemytter blev fløjet til Cuba efter vellykkede bortførelser. Jaime var dog ikke involveret i disse aktioner. Han blev uddannet som ingeniør og dukkede i 1970 op i først Tyskland og siden Danmark, hvor han blev gift med en dansk pige og dermed automatisk fik statsborgerskab. Jaime blev en del af ungdomsbevægelsen i Danmark og kom bl.a. på tur med Den rejsende Højskole til Latinamerika, og senere slog han sig ned i et kollektiv i Bagsværd på Sæbjørnsvej.

Nogle år senere dukkede Jaimes bror Tomas op i Sverige, hvor han blev gift med en ung kvinde ved navn Elle-Kari Höjeberg. Parret havde forbindelse til andre latinamerikanere, der var kommet fra Cuba til Sverige. Flere af dem havde forbindelse med en tysk terrorist i Sverige ved, navn Norbert Kröcher. Han havde fået den ide at få de tyske terrorister, der var blevet udvist til Tyskland efter ambassade-besættelsen, frigivet ved en aktion. Planen var at kidnappe integrationsminister Anna-Greta Leijon, som Kröcher mente havde ansvaret for udleveringen af terroristerne. Kröchers bande ville efter kidnapningen anbringe hende i en lille træboks og kræve terroristerne løsladt. For at sætte skub i forhandlingerne, hvis det gik trægt, ville man sprænge en svensk avis samt synagogen i luften. Hvis alt fejlede, var Kröchers bande parat til at likvidere Leijon. Så langt kom det aldrig, for det svenske sikkerhedspoliti havde haft mistanke til Kröcher og anholdte ham 1. april 1977.

Du kan købe hele singlen »Castros mand i København« her.

Svensk efterretningstjeneste havde fået mistanke, fordi den i længere tid havde fulgt Elle-Kari Höjeberg. Tjenesten mente, at hun havde været ambassadebesætterne behjælpelig. Deres observationer ledte til hendes lejlighed og dermed til Tomas Martinez og kredsen af latinamerikanere, hvoraf flere var med i Kröchers bande. Allerede i maj 1976, da Tomas og hans bror Jaime mødtes i Oslo var norsk efterretningstjeneste blevet koblet på sagen og anholdte de to brødre og konfiskerede materiale, der viste, at de var involveret i indsmugling af cubanere til Vesteuropa. Fra det øjeblik holdt den danske efterretningstjeneste også øje med Jaime og hans danske venner. Det var en omfattende aktion, der blev sat i værk under ledelse af PETs operative chef Jørn Bro. Samtlige telefonbokse i Bagsværd og Gladsaxe blev aflyttet, og man skyggede Jaime. Jaime havde en række dækadresser, han ringede ofte til Cuba og havde endvidere nær kontakt med sin bror Tomas, sin svigerinde Elle-Kari Höjeberg samt med latinamerikaneren Armando Gonzales Carillo i Stockholm, der var med i Kröchers bande. Carillo havde foruden træning i spionage på Cuba også været på et længere træningsophold i Nordkorea. Jamie blev fængslet og sigtet for spionage til fordel for Cuba, og tre af hans danske venner fra Sæbjørnsvej blev ligeledes sigtet efter den milde spionparagraf.

Jaime indrømmede, at han havde brugt dækadresser, koder og dæknavne, men han hævdede, at det skyldtes frygten for Mexicos spioner. Han indrømmede også talrige telefonopringninger til Cuba, men politiet havde det problem, at der ikke var fældende beviser, og man formodede, at Jaime havde nået at tilintetgøre bevismateriale.

Jørn Bro siger i dag: »Vi var i tæt samarbejde med norsk og svensk efterretningstjeneste. Fra det øjeblik Tomas og Jaime blev anholdt i Oslo, var vi på sagen. Og da Kröcher-banden blev afsløret, skete det i samarbejde med os i København, så vi kunne koordinere det med vor anholdelse af Jaime. Jeg var i Stockholm og se den trækasse, som Leijon skulle holdes fangen i, og det var i sig selv rystende, for den var ganske lille. Vi var klar over, at terroren havde nået Skandinavien for alvor.«


Du kan købe hele singlen »Castros mand i København« her.

Mistanken mod Jaime så egentlig velbegrundet ud, for PET havde stakkevis af aflytningsrapporter og observationer liggende. Desuden fik man oplysninger fra andre landes efterretningstjenester, og ubehagelige sager dukkede op. Norbert Kröcher havde i sin bande en tysk terrorist ved navn Manfred Adomeit, og både Kröcher og Adomeit var eftersøgt af tysk politi for terror og mord. Amando Gonzales Carillo var velkendt i international terrorsammen- hæng. Der var desuden en forbindelse til Sjakalen. Sjakalen havde i 1974 skudt en PFLP- kammerat, der havde angivet ham, og to franske politifolk. Sjakalen flygtede til Mellemøsten, men efterlod sig dokumenter, hvori Armando Gonzales Carillos navn figurerede, ifølge svensk efterretningstjeneste.

PET blev endvidere oplyst om, at den cubanske ambassade i Paris havde været i nær kontakt med Sjakalen. PET konkluderede i et udateret notat, der ligger i PETs arkiv: »De efterfølgende undersøgelser gav de vesteuropæiske sikkerhedstjenester grundlag for konstatering af den cubanske efterretningstjenestes aktive involvering, ikke blot i planlægning, men også i udførelsen af terrorhandlinger og for konstatering af et nært samarbejde mellem DGI (den cubanske efterretningstjeneste) og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.«

PETs vurdering af Jaime var: »Jaime er åbenbart veltrænet i konspirativ teknik. Han har haft en ledende funktion, også i forholdet til sine stockholmske kontakter i forbindelse med indslusningen af latinamerikanske terrorister til Vesteuropa. Operation Europa finansieres af den cubanske efterretningstjeneste DGI. Den har til formål på længere sigt at undergrave de vesteuropæiske stater samt at yde direkte støtte til lokale subversive og voldelige revolutionære bevægelser. Selv om det ikke er bevist, er det med baggrund af det anførte PETs overbevisning, at Jaime er en af lederne ved opbygningen af en Europa-brigade.«

PET følte sig overbevist om Jaimes skyld. Men venstrefløjen var derimod sikker på, at han var ganske uskyldig, samt at PET og justitsminister Orla Møller var ude i et ondsindet forsøg på at sværte Cuba og venstrefløjen til. Den nyansatte journalist på Information Peter Wivel søsatte en kampagne for at bevise, at Jaime var ganske uskyldig, og i Sverige havde forfatteren Jan Guillou et vist held med ligeledes at påstå, at de fængslede var uskyldige.

Du kan købe hele singlen »Castros mand i København« her.

Kampagnen blev en succes. Modstanden mod udvisning af Jaime bredte sig til det politiske miljø, og Orla Møller, der var justitsminister i Anker Jørgensens regering, kom snart i en alvorlig politisk krise. Han forsøgte at appellere til offentligheden og sagde bl.a.: »Vi burde egentlig føle angst. Vi burde – i stedet for at fremføre kritik af udvisningen - få nogle sammentrækninger i mavemusklerne af angst, når vi får at vide, at Jaime Okusono Martinez havde forbindelse med terrorister, der udøver en virksomhed som den, der i disse dage opskræmmer hele Vesttyskland.«

Orla Møller forklarede desuden, at udvisningen af Jaime var vedtaget af Regeringens Sikkerhedsudvalg efter nøje overvejelser. Og han fik senere ombudsmandens ord for, at Jaime var en trussel mod statens sikkerhed. Med den i hånden fortsatte Orla Møller proceduren for at udvise Jaime, men det var på ingen måde let. Forfattere, kunstnere og mange andre intensiverede deres kampagne for Jaime og mod den onde Orla Møller, og det kastede regeringen Anker Jørgensen ud i en massiv krise. Sagen endte med at trække spor gennem dansk politik frem til begyndelsen af 1980erne. Det selv om ingen på det tidspunkt vidste, hvor Jaime Okusono Martinez befandt sig.



Du kan købe hele singlen »Castros mand i København« her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.