Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Byggearbejder alvorligt klemt under sammenstyrtet tag på Fyn

En tagkonstruktion faldt tirsdag aften sammen på en byggegrund i Kerteminde. Tysker blev alvorlig kvæstet.

En 35-årig mand er tirsdag aften kommet alvorligt til skade i en arbejdsulykke på en byggegrund i Kerteminde.

Det oplyser Anders Furbo Therkelsen, vagtchef ved Fyns Politi.

»Det drejer sig om en mand, der går og arbejder i forbindelse med opførelsen af det nye spa- og golfresort. Pludselig falder en tagkonstruktion sammen, der vejer omkring ti ton, og manden bliver klemt,« oplyser vagtchefen.

Vagtchefen tilføjer, at Fyns Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 18 tirsdag aften fra byggegrunden, der ligger på Gedskovvej i Kerteminde.

Den 35-årige mand er tysk statsborger og blev hurtigt bragt til Odense Universitetshospital med alvorlige kvæstelser.

Anders Furbo Therkelsen understreger dog, at manden tilsyneladende var heldig med at slippe levende fra ulykken.

»Han bliver reddet af, at det falder sammen, så der stadig er nogle bjælker, der understøtter konstruktionen. Ellers var han sandsynligvis afgået ved døden,« siger vagtchefen.

Han tilføjer, at både mandens pårørende og Arbejdstilsynet er blevet underrettet om ulykken.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvilken tilstand manden er i. Han forklarer, at manden delvist var ved bevidsthed, da beredskabet fik bugseret ham ud fra den sammenfaldne tagkonstruktion.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.